Jeg elsker traditioner…bare ikke de kedelige! Monday, Apr 14 2014 

 Efter min mening, skal traditioner være til gavn og glæde og ikke en sur pligt. De skal udvikle sig i takt med at årene går og vores muligheder og interesser ændrer sig. Derfor ændrer jeg og mange andre hele tiden en lille smule, på det vi ”putter i” traditionerne. Vi bevarer det bedste – for intet kan være ”som det altid har været” – det er tiden for kort til! Både vi selv og vores omgivelser ændrer sig, derfor skal traditionerne også følge med, hvis vi skal blive ved med, at holde af dem.

 I 2014 starter fjerde sæson med ”smag for naturen”- ture – og så er det vel blevet en tradition og jeg har foretaget et ”serviceeftersyn”. ”Smag for naturen” turene bygger på det sociale samvær og mit ønske om, at vilde urter og bær skal være en del af vores daglige kost. Det er et faktum, jeg ikke rykker ved. Men vi kan ændre på så meget andet.

 Tjek 1: Det sociale samvær klarer sig selv og udvikler sig hele tiden – det er sørger vandringen og deltagerne selv for.

Tjek 2: Det er stadig skønt at have et formål med at gå en tur – og det er stadig sundt at spise grønt, derfor er der statig også grundlag for at sanke og anvende vilde urter.

Tjek 3: Det er sundt for sjælen at være ”i pagt med naturen”. Du oplever ro, velvære og harmoni. ’

 Derfor kommer turene i 2014 traditionen tro til at indeholde masser af udveksling og formidling af urtekundskaber, en masse frisk luft og opmærksomhed, der er med til at give ro og indsigt i det, vi har gang i, nemlig at identificere vilde urter, således at vi sikkert og trygt kan indsamle, tilberede og servere naturens lækkerier for vores kære. Det tvist, der skal holde traditionen oppe, er sidste års eksperimenter i køkkenet og et pust fra Pyrenæerne, som jeg er så besat af. Jeg har fortsat ufortrødent med at udfordre venner, familie og mig selv med nye opskrifter med ”gamle” urte-kendinge. Nogle har ikke levet op til mine omgivelsers hårde krav, andre har været en stor succes og dem glæder jeg mig til at dele med jer.

 – Og så har jeg udvekslet opskrifter med min katalanske veninde og urtekyndige bjergguide, Edwige – Det glæder jeg mig også til at præsentere, selvom jeg er støt på en udfordring! Danmark og Frankrigs fødevarestyrelser er ikke helt enige om, hvilke vilde urter, vi kan spise… Edwige og jeg har søgt og forespurgt hos myndighederne og besluttet, at hvis Frankrig og Danmark ikke er enige, så samler og spiser vi fremover ikke urten…!  

 Jeg siger derfor farvel til min og familiens ynglingsforret og snack – stegt kulsukker – den anses for kræftfremkaldende i Danmark, men som værdifuld kilde til protein i Frankrig. Jeg indtroducerede kulsukkeren for mine deltagere i 2012 – men advarede pga ovenstående i 2013 og håber at mine deltagere generelt har fulgt mit råd om løbende at holde sig orienterede omkring vilde urter på fødevareministeriets hjemmeside, men samtidig også selv vurdere faren. Nogle drikker vin, spiser lakrids og måske endda fisk fra Østersøen, som jeg selv. Det er ikke ”sundt”, mit budskab er at, vi skal bare være bevidste om de mulige konsekvenser af vores valg. Og så bare leve som vi selv ønsker!

 Og så ønsker jeg stadig at inspirere dig og andre til at nyde det privilegium, det er at kunne samle sin egen mad i parken, baghaven, ved stranden eller i skoven, altså der hvor man kommer forbi dagligt. Det skal være let og ligetil at komme i gang med en god hverdagsvane. Og det er vel i bund og grund det, jeg gerne vil formidle.

Sidst men ikke mindst ”naturen smager efter min mening bedst, når man tilbereder den ukompliceret og lige til. Gourmet er fantastisk, men mindre kan faktisk gøre det”. Det ved du allerede, hvis du har deltaget før, men helt sikkert når du har deltaget en enkelt gang. Det føles pluseligt naturligt for dig, at snuppe et par urter med på vejen hjem fra enhver vandretur. Du vil slet ikke kunne lade være, og det bedste er, at det også vil glæde andre.

Kick start til fremtiden Monday, Sep 10 2012 

Image

Siden den dag for 6 år siden, hvor jeg erkendte, at jeg var på randen af et sammenbrud på grund af stress, har jeg arbejdet med mindfulness, meditation og selvudvikling. Jeg har deltaget i kurser, læst op og ned af stolper og fulgt guruer på hjemmesider til stor glæde og inspiration. Og jeg har selv for en måned siden kastet mig ud i at guide meditation og mindfulness ,og mine ”kunder” har kun rosende ord til overs. Det har været fantastisk berigende for mig selv personligt, at se de glade, afslappede og opmærksomme ansigter vendt mod mig for at få det hele med. Det er torsdag aften. Og trods sommer og rejser, passer det åbenbart en del.

Til min store overraskelse var der ikke nogen i mit netværk, der havde lyst til at vandre og meditere en søndag morgen. Men det var jeg ligeglad med, for jeg tog bare turen selv. Og sikken en tur. Det havde regnet om natten og skyerne var så småt ved at trække bort, mens jeg i rask gang tog af sted fra havnen i Køge og langs strandsiden af Hvide Hus kom over i Strandskoven. Der duftede ikke fugtigt som, der ellers gør efter regn, så der var åbenbart ikke faldet så meget – det betød også at jeg ikke kunne dufte, den der specielle svampeduft, som man ellers ofte kan i skoven efter regn. Og jeg fandt da heller ikke nogen svampe trods det havde min fulde opmærksomhed. Så var jeg ude af skoven igen og på vej ned på stranden. Det var her jeg tog det skønne billede af strandsennep mens jeg strakte ud, trak vejret dybt inden turen gik tilbage langs stranden til spidsen af Sønder Havn, hvor jeg havde planlagt at sætte mig og meditere.

At sidde der i vinden og nyde de smukke skyer, der skinnede i forskellige nuancer af rosa, gylden og fersken.  Det var ren lise for sjælen. Det kan man godt blive afhængig af. Næste gang er først om en måned, men jeg glæder mig allerede. Det bliver en anden måde at følge årets gang på. Og jeg ved selvfølgelig godt, at hverken jeg eller andre kan sidde stille og meditere i 25 minutter i silende regn eller i dyb sne, men så deler vi meditationen over i 2 eller 3 bidder. Hvis man er øvet skulle det kunne lade sig gøre, at få ladet op. Og mon ikke alene oplevelsen kan flytte noget?

Min nye interesse… Monday, May 2 2011 

Nogle har vist det længe, andre finder snart ud af det. Jeg har fået en ny interesse. Ikke blot en pludselig dille eller fiks ide – det kunne godt have været tilfældet, men sådan er det ikke. Det hele startede sidste sommer, hvor jeg på en tur i bjergene sammen med Edwige, luftede tanken om at arrangere vandreture, hvor supplerede kosten med det, man samlede/fandt på sin vej.

Edwige forærede mig en bog om spiselige planter og opskrifter fra Pyrenæerne kort efter vores tur. Og mine drømme og planer begyndte så småt at tage form. Jeg havde en meget stærk følelse af, at det her var vigtigt at formidle videre. Og det var jeg ikke alene om. Det var blevet en ”trend”, det var der ikke spor tvivl om, da Almanak fra Claus Meyer kom på gaden, som både kogebog og ture i naturen under kyndig vejledning af kok og naturvejleder, var det cementeret i beton. Jeg var så tydeligt ikke den eneste, der mente, at det var vigtigt at ”spise” naturen og at kende til alle de oprindelige og ofte velsmagende urter og planter og deres anvendelse i den daglige husholdning. Henover vinteren har jeg således overvejet, hvordan jeg vil formidle min viden om urter og køkkenkunst videre til andre. Og jeg har talt med mange, der deler min nye passion. Og det er tydeligt, at der er meget forskellige tilgange til emnet.

Nogle vil anvende alt spiseligt fra naturen uanset smag og egnethed, nogle vil spiser vilde urter som naturmedicin og andre igen har ren videnskabelig interesse. Claus Meyer inviterer på almanak ture i naturen med naturvejleder og en kok i et feltkøkken, der sikrer at forplejningen er i top, og andre synes kun det dur, hvis det er en stroppetur med rygsæk og chance for ikke at få mad den dag, med mindre du har mod på biller og gamle mælkebøtteblade, der på en eller anden måde altid er til at finde. Der er også mere luksuriøse ture, hvor man mødes på et hotel, går i skoven og finder svampe og urter, der efterfølgende tilberedes i hotellets køkken under kyndig vejledning af den regerende kok. Der findes et utal af varianter.

Jeg interesserer mig selvfølgelig for, hvad der er spiseligt. Og jeg har efterhånden smagt en del af, hvad naturen kan byde på både kogt, stegt, råt, i forskellige sammensætninger og i ude og indekøkkener. Min erfaring er, at det ikke er alt, der er umagen værd at prøve kræfter med, men at der også er meget, der virkelig holder, når det tilberedes på rette måde!

Selvfølgelig vil Jeg også gerne opvartes med fantastiske madoplevelser lavet over bål eller i et organiseret køkken. Jeg elsker jo både at spise og at lave mad. Jeg vil endda også tage en stroppetur nu og da (om ikke for andet, så for at sætte den hjemlige hverdagsluksus i perspektiv). Det er hyggeligt, spændende og udfordrende, men det er også tidskrævende og nogle gange ret dyrt.

Jeg vil bare noget andet, fordi jeg har også meget andet at bruge tiden på, og det er jeg ikke ene om. Derfor vil Jeg formidle det ”lettilgængelige”. Det, der kan blive til en del af hverdagen uden at lægge hele familiens rytme i ruiner, det, der kan lade sig gøre i en travl hverdag og som alligevel kan berige og skabe forhold til naturen. Det er ikke svært, når man bare ved hvad man skal og kan. Hvis man ved det, så kan man, når man alligevel lufter hunden, går tur med barnevognen eller triller farmor rundt i parken, lige snuppe en god håndfuld ramsløg til en god pesto, nogle små bellishoveder til salatskålen, to store håndfulde brandældeskud til suppen eller brødet eller lidt skvalderkål til pandekagedejen – eller plukke vilde hindbær/brombær til is eller smoothies, Karl Johan eller marksvampe til en god risotto eller omelet, plukke en håndfuld rosenblade til salatskålen og sådan kunne jeg forsætte.

Det det handler om er at vide, hvor, hvornår og hvordan man får noget godt ud af indsatsen, for det giver blod på tanden og lysten til at forsætte. Men det handler også om, at det smager godt! Jeg har tappet birkesaft, som er et sjovt eksperiment, men som ikke smager af meget, ret opreklameret synes jeg, så hellere lave en gang brandældesuppe eller blande dit eget gransalt, begge dele giver stor og anderledes smag, og kan fremstilles i et snuptag. Eller man kan fremstille sin egen krydderurtesnap. Heller ikke svært. Men det er selvfølgelig individuelt og meget personligt, hvad man synes, gør forskellen.

Jeg vil gerne formidle den viden, der skal til for at man kan komme godt i gang med sit eget projekt, stille og roligt og uden at skulle investere timer, man ikke har. Og det er ét tema i mine vandreture fremover. At stimulere lysten til at samle og spise, hvad naturen tilbyder. Og jeg glæder mig allerede til at se, hvad folk siger til det.

Luksus mandag. Tuesday, Mar 23 2010 

Vær smart, omdøb mandag til en luksusdag, på den måde sikrer du, at den nye uge kommer godt i gang og at potentialet for en super-uge er lagt. Men hvordan skaber man en luksusdag af en ganske almindelig hverdag, tænker du sikkert, men det har jeg et forslag til med udgangspunkt i mit eget liv.

Du sørger for at komme i ordentlig tid i seng søndag aften, så du er udhvilet, når du står op mandag morgen ret tidligt, så du kan nå en spinningstime inden jobbet kalder. Du undlader at tænke over, hvor længe du kunne have ligget i den lune seng, men tænker hele tiden på, hvor skønt det er at have en veltrænet krop.

Når du kommer ind på jobbet, siger du godmorgen i en munter tone, smiler og spørger lidt rundt til kollegaernes weekends, mens du tænder for pc’en og laver et krus grøn te, som du nyder, mens du læser weekendens mails. Det er øjeblikket, hvor du får overblik over dagen og samtidig får din sjæl med. Og du er parat til at gå i gang med dagens opgaver.

Til frokosten vælger du en sund salat og et groft stykke rugbrød med et glas iskoldt vand til, og afslutter måltidet med et stykke frugt. Du har nu fået det mest presserende fra hånden og lagt en plan for resten. Ved 3-tiden er det igen tid til te og tid til at gøre status over to do’s inden fyraften.

Efter arbejde bliver luksus meget mere håndgribeligt. Jeg skal med en veninde i Vandkulturhuset. Det er vigtigt ikke på nogen måde at føle dårlig samvittighed, det går rigtigt dårligt sammen med følelsen af luksus. Og mand og barn kan sagtens klare sig selv. Men jeg ved de påskønner, at jeg ”sørger” for dem og hvorfor så ikke gøre det? Jeg har gjort en let ”ynglings”-middag næsten klar til dem, så de ved, at jeg har tænkt på dem.

Det er endelig blevet lunt i vejret, og jeg nyder lyset og travlheden på vej over til Tietgens bro, hvor jeg skal mødes med Annemarie til en aften med wellness, svømning og en let middag med tøse-snak i Vandkulturhuset. Vandkulturhuset er både svømmehal springvand og spa. Det skal opleves. Jeg har været i mange forskellige centre, men her føler jeg mig rigtigt godt tilpas. Du kan se mere på: www.dgi-byen.dk under Vandkulturhuset.

Vi hygger i loungen efter svømmeturen, mens vi venter på saunatemaet, der er romersk med citrusfrugter og ylang ylang. Der står kildevand, te og frugt til fri afbenyttelser, og i det hele taget er stemningen med pejs og stearinlys fuld af afdæmpet luksus. Og vi sidder veltilpasse og sludrer stille med en svag musik i baggrunden. Ren lise for sjæl og krop. Jakob introducerer til temaet, og vi lytter til lidt løgnehistorier om romerne, som han selv udtrykker det. Vi sveder med citrusduft i saunaen, inden vi fortsætter over til dampbadet, hvor vi skrubber os med salt og olie og smører yoghurt med honning i ansigterne – det er godt dampen er så tyk, at vi ikke kan se ret meget, for det klistrede yoghurt er ikke just smukt i vores ansigter. Men vi bliver bløde og glatte over det hele. Til sidst giver Jakob os det kolde gys, han spuler os med koldt vand fra slangen, så alt salt og yoghurt forsvinder. Så går vi ind i saunaen igen, og denne gang er den lidt varmere og med duft af ylang ylang, fantastisk duft, synes jeg. Jeg nyder virkelig at mærke, jeg slippe af med alt mulig skidt. I pauserne har vi drukket vand og spist nødder, så vi kan klare det. Så er det lige fra saunaen og ud i det kolde kar, og jeg føler, hvordan jeg bliver lettere i kroppen og sindet – selvfølgelig pga varme og væskefordampning, men who cares, følelsen er skøn.

Efter saunatemaet tager vi en tur i massagestolene og endnu en pause i loungen med en kop te. Nu er vi ved at være møre, vi sidder som små lyserøde sukkergrise i vores hvide badekåber, vi overvejer om vi skal i spa, men tager en tur i solariet, selvom det ikke længere er ”comme il faut” at tage sol. Vi kommer i tøjet og går udenfor i den forårsagtige aften og stiler mod Halmtorvet og Apropos, der er vores foretrukne café lige nu.

Vi giver os god tid til at vende og dreje forskellige ting, der påvirker vores hverdag. Det er luksus og stor tilfredsstillelse, at kunne give sig tid til at tale tingene igennem til bunds uden at blive forstyrret af andre end tjeneren, der spørger, om vi mon mangler noget. Og nej, lige nu mangler vi overhovedet ingenting, vi har alt, hvad vi har brug for. Aftenen går hurtigt, og det er tid til at finde toget hjem.

Ude i forårsnatten er der stille og fredeligt. Jeg føler mig privilegeret over at kunne bruge en aften på mig selv sammen med en kær veninde. Endnu en af de dage, der får mig til at føle mig rig og omgivet af luksus. Det skulle være alle forundt, men det er bare ikke alle, der opdager muligheden eller gør brug af den. Det er op til hver enkelt at skabe lige den situation, der får dig til at føle dig omgivet af luksus.

Opgør med min værste fjende. Tuesday, Jan 19 2010 

Kender du det, du har fået en fantastisk idé. En idé, der sidder lige i skabet. Men så melder tvivlen sig: er jeg god nok, er idéen god nok, hvem skulle synes, at det var en fed idé, osv., osv. Det er vores samfundspåførte selvopfattelse, der spiller ind. En selvopfattelse, der er udviklet gennem generationer, og hvis effekt er solidt lejret i os alle.

For det første er der Janteloven, der ligger tungt over alt og sørger for, at vi holder os på vores plads og ikke stikker næsen for langt frem.

For det andet er der religionen som gennem folkeskole, højskole påvirker os trods det, at ingen længere bekender sig til en tro, har lært os, at vi helst ikke skal skille os ud fra mængden, vi skal løfte i flok og vi er alle lige.

For det tredje er der den misforståede menneskelige trang til at beskytte sig selv ved ikke at tage ansvar. At lade tilfældet råde og leve vores liv, således at vi bagefter står som ofre uden skyld og indflydelse på vores egen skæbne. Det er nemt at give livet skylden og ikke os selv, for ikke at realisere vores drømme og idéer.

Jeg har imidlertid fået den idé, at jeg kan hjælpe andre til at få større frihed til at leve deres drømme ud, uden at skulle ”ofre” venner, familie eller karriere på vejen. Jeg er sikker på, at jeg ville kunne hjælpe rigtigt mange mennesker til at se deres liv fra en ny vinkel og dermed gøre dem til lykkeligere mennesker. Derfor har jeg besluttet mig for at trods det, at jeg er produkt af et samfund og dermed er opflasket med ”tro ikke du er noget”-kulturen, vil jeg kæmpe, til jeg når i mål.

Jeg er klar over, at der er rigtigt mange dygtige coaches, der har stor ekspertise på dette område, men det er jo helt tydeligt, at der er behov for flere, fordi stadig flere mennesker oplever, at de ikke formår at leve deres drømme ud, således at der bliver plads til dem selv, ved siden af venner, familie og karriere. Der er brug for mig også.

Jeg er også bevidst om, at jeg er ”ny” i branchen og ”kun” har min livslange interesse og erfaring at byde ind med, men det vil jeg vende til min fordel. Nye øjne ser nye muligheder er et af mine mottoer, og jeg er rigtig god til at vende tingene på hovedet for at finde nye muligheder, og jeg giver ikke op Der er brug for mig.

Jeg ved, at jeg skal skille mig ud fra mængden, og at det er ”farligt”. Nu vil jeg løfte næsen i sky og være stolt af, at jeg har taget denne vigtige beslutning. Der er brug for mennesker, som jeg, der tager ansvar for at formidle de gode idéer, så andre kan få glæde dem.

Jeg mangler blot at gøre op med min allerstørste fjende, nemlig min medfødte trang til ikke at tage ansvar og til ikke at udsætte mig for kritik. Det nemmeste er at gemme sig og lade stå til, mens livet og verden passerer forbi, men det gør ondt på sjælen. Hvis situationen er kronisk, vender man sig selvfølgelig til at leve med det. Men hvorfor aktivt vælge at en smerte skal være kronisk? Nej vel, gør som jeg, og vælg forandring.  Jeg vil indtage min plads, den plads jeg aktivt har valgt ved at tage ansvar, ved at beslutte mig for at realisere og dele min passion til gavn for mig selv, men i allerhøjste grad også til gavn for andre.  

Nu skal jeg blot finde den Merethe-metode, som mit budskab skal formidles på – det kan tage lidt tid, men det hele ligger lige under overfladen og kæmper for at komme ud, nu hvor beslutningen er taget.

Sund livsstil nu?! Monday, Dec 28 2009 

Jeg har længe undret mig over det tidens paradoks, som er en realitet i dagens Danmark. På den ene side efterstræber vi den evige ungdom. Og på den anden side har der aldrig været så mange mennesker, der lider af livsstilsbetingede sygdomme, den direkte modsætning til tidens idealer. Det giver ikke mening. En årsag kan være, at vi lyver vi for os selv og blot bekræfter det ideal, som ”offentligheden” har vedtaget, så vi bagefter, når vi ikke kan leve op til idealet, kan sige, ”jeg troede heller ikke rigtigt på det”. En anden årsag kan være, at vi ikke sætter os ind i hvad sund livsstil er, således at vi altid kan fralægge os ansvaret bagefter, fordi ”det er alt for svært og uoverskueligt at finde rundt i junglen af godt og skidt.

Vi efterstræber skønhed, sundhed og ungdom; vi pukler løs i træningscentre, løbeklubber og sportsforeninger før og efter arbejdstid for at holde vores kroppe top tunede og fit for fight.  Vi ved at en anden af nøglerne til et sundt liv er god mad, derfor læser vi kogebog efter kogebog, går langt efter autentiske produkter og køber økologisk. Alligevel er der stadig flere blandt os, der rammes af livsstilsrelaterede sygdomme, som diabetes og stress.

Men alle kender den. Den dårlige samvittighed. Vi ved godt, hvad vi burde, det er bare ikke altid det, der faktisk sker. Jeg er sikker på, at de fleste vil nikke genkendende til situationen, hvor man er nødt til at vælge, imellem den sunde kost, et kursus, tid med børnene, løbeturen for slet ikke at tale om, hvad man kan gå glip af på jobbet. Du får ikke købt ind, fordi I ikke har planlagt, hvem der skulle gøre det, og hvad der skulle købes. Det ender i bedste tilfælde med nogle rugbrøds-madder ved køkkenbordet, på vej til fodbold med junior og en halvtredser til junk fra skolecafeen til frokosten. 

Kan du nikke genkendende til nogle af disse situationer, og ønsker du at ændre livsstil, så har jeg fundet en model, der virker.

For nogle år siden, besluttede min mand og jeg os for at vi ville have en sundere livsstil. Ikke at vi levede specielt usundt, men vi kunne bare mærke, at der skulle mere eller andet til, hvis vi skulle kunne fastholde stilen. Vi har altid holdt fokus på aftensmaden, fordi hele familien var samlet, og vi skulle have kvalitetstid sammen, som det hedder. Men vores hverdag ændrede sig og vores job og fritid var ikke ens fra uge til uge. Det gik op for os at morgenmaden og frokosten, havde status af ren overlevelse. Ofte bestod morgenmaden af en skive toastbrød med pålægschokolade eller ost, frokosten af et par klapsammen med leverpostej. Ingen katastrofe, men uinspirerende og med ”room for improvement”, samtidig brugte vi meget tid på indkøb.

Det skulle der laves om på. Jeg forsøgte først med en almindelig kostplan, som næsten alle uge og dagblade tilbyder nu. Men det gik hurtigt op for mig, at det krævede et fuldtidsjob i køkkenet, hvis jeg skulle få det hele til at hænge sammen i forhold til økonomi, kvalitet og tid. Planen kunne kun anvendes som inspiration. Samtidig virkede kostplanen, som om den var tilrettelagt efter en familie, der ikke havde mange aktiviteter mellem kl. 17 og 20. Det passede bare ikke ind i vores familiemønster, hvor vi nogle gange arbejder længe, er til sport, ude med venner osv. og derfor er nødt til at spise hver for sig. Nogle gange var planen gået i vasken allerede om tirsdagen.

Min baggrund indenfor salg og markedsføring hjalp mig til at finde LØSNINGEN. Jeg kortlagde, hvilke forudsætninger, der skulle til for at en kostplan ville kunne virke.  Hverken mere eller mindre. Vi er individualister og derfor har vi behov for individuelle løsninger.

Jeg har lavet et skema, der tager udgangspunkt i familiens kalender og som derfor hurtigt og effektivt gør det muligt at kortlægge ugens forskellige krav til menuen. Når du så ved hvornår og hvor meget tid du skal bruge i køkkenet, kan du finde menuerne og få lavet den indkøbsseddel, der sikrer at de rigtige varer er i hus. Det skaber overblik og overskud samt sikrer min families sunde livsstil til hverdag.

Nu sidder du og gyser ved tanken om mangel på plads til spontane indfald, som fx når ungerne har venner, der bliver og spiser eller svigermor melder sin ankomst. Jeg løser den sag ved at lave 2 eller 3 retter, så er der altid nok til et par stykker til. Idet der en anden dag så bare ikke er så meget forret, eller du skal have en ekstra grovbolle med i stedet for salaten til frokost. Et andet smart trick er suppe. Det smarte ved suppen er, at skulle du ikke få brug for det hele alligevel, så kan den fryses, og du kan tage den op, når du har behov.

Sund livsstil nu? Wednesday, Dec 23 2009 

For ca. et år siden blev det for meget for mig. Jeg besluttede mig for, at det nu var det nok. Jeg havde i over 40 år ikke bestilt andet end at være på kur. Ikke nødvendigvis slankekur, men en bare en kur eller koncept, hvor man har fokus på bestemte fødevarer, kalorieindhold, hurtige kontra langsomme kulhydrater, syre/base forhold, økologi, olie kontra smør, sukkerfri og meget meget mere.

Mit liv er fuldt af de mest fantastiske kogebøger og spændende mad. Jeg nyder at sætte mig til rette med en ny kogebog eller en gammel for den sags skyld og studere opskrifter i et par timer. Det er ligeså stor en fornøjelse, som at stå i køkkenet. De mange dygtige kokke og kogekoner inspirerer mig til at efterprøve koncepter og opskrifter. Ofte tilrettelagde jeg vores indkøb og madplan med baggrund i en eller anden ny kogebog.

Der er stor forskel på tilgangen til madlavning i de nye koncept- kogebøger, selvom alle overordnet set bare handler om sund og lødig mad i trit med tiden og som passer til den moderne livsstil. På grund af min entusiasme har min familie og jeg været vidt omkring kulinarisk, ikke bare det italienske, det marokkanske og det thailandske køkken, men koncept køkkener bl.a. med fokus på fisk, krydderier, kalorier, kulhydrater. Min søn på 18 er efterhånden så skrap til at gennemskue retterne, råvarerne og metoderne, at han kan se og smage, hvornår jeg igen har fået en ny kogebog.

Men som sagt, for omkring et år siden, ændrede jeg kurs. Jeg ville lave et ”Merethe”-køkken. Ikke en kogebog i vanlig forstand, for jeg er husmor og ikke kok, men et køkken, der tager udgangspunkt i en travl families muligheder for også at få sund, nærende og mad til hverdag, uanset de udfordringer, der ligger i, at lille Lotte skal hentes senest klokken 17 i børnehaven, Rasmus skal til fodbold klokken 17:30, far kommer hjem klokken 19-20 og mor kan først smutte fra jobbet klokken 16 og har en lille times transporttid fra arbejdet og hjem.

Jeg har i al beskedenhed fundet ud af, hvordan du kan få en sund livsstil til at fungere samtidigt med at jobbene passes, ungerne serviceres, venner og familie plejes, på en måde der også giver tid til dig selv og din partner uden at leve i et stort kompromis eller en ”enten – eller” situation. Det hele tiden er nemt, men når jeg og min familie kan, så kan alle andre også. Vel og mærke, hvis de vil. For det handler om at gøre sig klart hvad man vil og holde fast, også selv om man falder tilbage i gamle vaner og det ikke lykkes første og anden måned. Det handler om at du sammen med din familie beslutter, at I vil have en sund livsstil. Når I har besluttet jer, er det ganske ligetil og logisk at følge tråden og langsomt men sikkert bevæge jer frem mod en sundere hverdag.

Hvis du har lyst til at vide mere, så kommer hold øje med min blok.

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.