Da vi for snart 15 år siden købte vores hus, et nedlagt husmandssted, var der anlagt en stor urtehave, med frugtbuske og plads til både jordbær, kartofler, kål, løg og meget, meget mere. Vi overvejede kun et øjeblik, om vi ville kunne overskue at have urtehave og såede græs i det hele. Efter et par år røg også de gamle frugtbuske sig en tur – det fik nyt liv hos Daniela.
Da Phillip blev omkring 8 år, ville han gerne have sin egen have. Jeg syntes, det var en fin ide, og foreslog, at vi skulle dyrke salat, bønner, radiser, persille og tomater, så han kunne se planter vokse og blive til mad. Phillip var og er lige så madfikseret som resten af familien, så den ide blev købt.
Det første år gravede vi et par kvadratmeter af græsplænen op og såede urter. Phillip og jeg var nede og se til urtehaven næsten hver dag. Og vi vandede og lugede – det var virkeligt hyggeligt. Midt på sommeren begyndte vi at kunne høste salaten, tomaterne blev ikke til så meget, til gengæld havde vi stort held med bønner og squash.
Sådan en succes med kvalitets tid med dit barn, skal man jo ikke lade gå fra sig og skal jeg være helt ærlig, så syntes jeg faktisk også selv, at det var sjovt at producere sine egne grøntsager.
Året efter udnyttede vi igen de få kvadratmeter, men nu synes Phillip ikke det var helt så sjovt længere, så jeg måtte ofte ned og vande alene om aftenen. Men salaten, spinaten og bønnerne fik vi stadig mange af.
Man siger, at med alder følger nostalgi, og det faldt jeg også for. Jeg stammer fra en familie, der altid har haft ”jord under neglene”, tilbage i anerne er der mange landmænd og håndværkere, men fælles for alle er, at de dyrkede grøntsager selv.
Jeg husker, når jeg besøgte mine bedsteforældre i Gundestrup, at vi gravede kartofler op i oldefars urtehave (oldeforældrene boede ved siden af) – de skulle bare op i en spand med vand, så satte morfar kosten i spanden og vupti, kartofler lige til gryden. Jeg husker også smagen af modne jordbær, som vi plukkede. De var stadig varme af solen – i dag er jordbær ofte kolde, når de serveres, hvilket tager meget af smagen, men så igen, hvis jordbærerne alligevel ikke smager af noget pga. fremavlen, er det måske ligegyldig.
Sentimental som jeg er, besluttede jeg, at urtehaven skulle være permanent trods Phillips retræte, og med hjælp fra Henny fik jeg sat kanter om mit urtehaven, så jeg bedre kunne holde græsplænen ude. I alt 5 kvadratmeter har jeg med urter og grøntsager, alt for lidt til jordbær og kartofler, men lige tilpas i forhold til vores behov og min tid.
Jeg har valgt at holde mig til de urter og grøntsager, som trives godt i vores jord og som samtidigt er noget jeg bruger i dagligdagen. Jeg har spinat, squash, bønner, ruccula og urter som løvstikke, persille, purløg, dild, kørvel og basilikum.
Omtrent hver aften går jeg ned og tjekker på udviklingen, og lige nu vokser det hele bare fantastisk, de seneste uger med lunt vejr kombineret med regnen i lørdags har sat skub i væksten. Det giver mig en fuldstændig sentimental følelse af lykke, at vide at jeg på den måde går i mine bedsteforældre og deres forældres fodspor.