Når jeg støder på sådanne små og alligevel store refleksioner i min hverdag, fyldes jeg med glæde. Jeg føler mig pludselig ikke helt så alene. Gad vide hvor mange på min arbejdsplads, der, som jeg, føler sig anderledes og lidt for filosofisk i forhold til kollegaerne? Det er ikke til at vide, for der er ingen, der skilter med sådanne ting. Jeg færdes i et hektisk forretningsmiljø, og det er ikke særligt ”business like”, ikke særligt hårdtslående at beskæftige sig med poesi og skønhed, det er der jo ikke meget potentiale i, eller hvad?
Nogle gange tænker jeg på, hvordan verden ville være, hvis virksomheder var forpligtede til at tænkte poesi og glæde ind i deres strategi. Forestil dig en verden, hvor der ikke bare skal tjenes penge på en etisk forsvarlig måde, men hvor medarbejderne også følte oprigtig glæde ved deres arbejde. Mon ikke det er en ”forbudt” tanke, her midt i den globale finanskrise, hvor virksomhederne skærer alt ”overflødigt” væk…
Selvfølgelig er de fleste glade og tilfredse med deres job, men hvor ofte vil folk gøre noget ekstra uden at få noget for det (om ikke for andet, så for muligheden for en klatretur på karrierestigen) – kun få. Man er selvfølgelig glad for sin løn, fordi pengene betyder, at man så har råd til at finansiere sin fritid. Og det virker jo altid stimulerende, men skal vi arbejde blot for at leve og føle glæde i weekender og ferier, nej vel?!
Gad vide hvad Heidi Blom tænkte, da hun skrev ordene på et af hendes dejlige farverige billeder… tænk hvis hun har samme følelse som mig…
Hvis du vil se Heidi Bloms livsbekræftende billeder, så gå til http://www.heigalleri.dk