Det spurgte jeg også om, første gang jeg blev opfordret til at deltage i et træningspas for lidt over et år siden. Pafai er unik styrke- og smidighedstræning. Øvelserne foregår i roligt tempo, men er alligevel så anstrengende, at sveden tapløber af én. Og resultaterne, ja, jeg kunne ikke tage en ordentlig armbøjning før, det kan jeg nu – og i optil flere varianter.
Det mest utrolige ved denne træningsform, der bl.a. anvendes af balletdansere, er at pafai opbygger nervesystemet, led og ledbånd først, inden musklernes fibre aktiveres. kroppen udrenses, samtidig med at der trænes. Jeg oplever selv træningen, som en slags drænage- og venepumpe træning, hvor alle mulige affaldsstoffer udskilles samtidigt med at zonepunkterne stimuleres – og så bliver jeg stærk.
Og jeg er selvfølgelig ikke den eneste, der bliver stærkere. Vi er mange, der hver torsdag aften møder op for at lade os ”pine” af John, som vores instruktør hedder. For pinefuld, det er denne træningsform, men det, der var pinefuldt i sidste måned, er ingenting nu, grænsen for hvad vi kan, og hvad der gør ondt ændrer sig faktisk uge for uge, selvom vi kun har et enkelt træningspas om ugen.
Vi er alle enige om, at vi har fået bedre balance, er blevet smidigere og stærkere, har fået en bedre holdning og en sundere og smukkere kro. I tillæg hævder John at vi ved at åbne op for lyske og solar plexus bliver 10 yngre, og det er jo hele smerten værd, ikke sandt?
Du kan læse mere om Pafai på http://www.body-sds.dk.