Jeg er endnu ikke blevet kaldt en ”nørd”, men jeg tror kun, at det skyldes at betegnelsen oftest bruges i forbindelse med it, pc, teknik osv. Hvis man går helt vildt op i andre ting, som fx sang, madlavning, sten, kunst eller kultur, så er man bare anderledes end ”de fleste” og i bedste fald, er man ”mærkelig”.

På trods af mopning i skolen, har jeg altid opfattet det positivt, når nogen kalder mig ”mærkelig”, for hvem gider egentlig at være som de andre? Var jeg som andre, kunne jeg jo også ”måles og vejes”, og det har heller ingen jo lyst til, vel? Men bevidst ”mærkelig” for at opnå disse tydelige fordele, det er jeg nu heller ikke.

På den anden side, vil jeg heller ikke afvise, at jeg gennem tiden bevidst har fulgt mit instinkt, og ladet hånt om ”det andre ville have gjort i den situation”. Jeg har øvet mig i at være ligeglad med, hvad andre tænker – og det har til tider været og er stadig en hård kamp for en ”pige af flinkeskolen”, ikke at vælge det, som ville ”behage” alle.

Krage søger mage, hedder det så smukt. For det er ikke særligt charmerende at sige nørd søger nørd, vel? Men det er det, det handler om. Derfor er min familie og mine venner en fabelagtig samling af mærkelige nørdede mennesker – fulde af den passion og nysgerrige drivkraft, der skal til, for at de kan nå dybere eller bredere ud interessens afkroge.

Det er sjældent muligt til fulde at følge en nørds kringlede og indforståede tankerækker, men det sætter din fantasi og kreativitet på prøve. Dit intellekt udfordres og øger dit eget potentiale.

Jeg er en mad-nørd. Jeg sluger alt uanset sprog og medie. Jeg diskuterer, lytter, læser og lærer gerne om råvarernes anvendelse, sundhedsværdi og kvalitet. Så når Phillip, min it-nørdede søn, forklarer op og ned af stolper om en eller anden funktionalitet eller et nyt program, eller min vin-nørdede mand går i dybden omkring vin og vinproduktion, så hopper kæden af, og jeg er fuldstændig tabt.

Men for hver gang jeg konfronteres med deres entusiasme, indsigt og gejst, smittes jeg, og lærer jeg en smule mere, får måske en association til noget fuldstændigt tredje, og flytter mig videre sammen med dem.

Derfor synes jeg, at det er så tragisk, hver gang en lille nørd i skolen er henvist til at vokse op omgivet af ”hr. og fru – som-sig-hør-og-bør” mennesker, der ikke giver plads til kreativitet og anderledes tankegang. Der er ikke nogen hjælp eller støtte at få her, der fokuseres på det sikre, det der betales for og”det-som-vi-altid-har-gjort” og der moppes!

Længe leve det skæve, det mærkelige, det nørdede og det menneskelige og lad os håbe på bedre ”plads” til fremtidens nørder, det er i sidste ende dem, der har indflydelse på udviklingen i verden!