Jeg har det med Colin Cowie, som flere af mine veninder har det med Ole Henriksen, jeg er dybt fascineret og inspireret af den måde, han fremstiller livet på – Colin Cowie er kok, fest- og eventarrangør og ikke mindst en trendsætter i USA’s bedre kredse, faktisk på samme måde som Ole Henriksen indenfor skønhedspleje. Cowie er selvfølgelig også forretning, med TV-shows og web site (hvor man bl.a. kan se videooptagelser af diverse shows), men jeg synes, jeg kan mærke en linje, en personlighed gennemsyre alt, der præsentere.

Colins målgrupper er altså ikke lige sådan nogle som mig. Alligevel har Colin og jeg noget tilfælles. Vi elsker at invitere gæster, i scenesætte og varte op, så de føler sig virkelig velkomne. Vi står gerne på hovedet for at arrangere spændende middage og nyder at gøre det. Forskellen er, at jeg er amatør og Colin lever af det (og lever ret godt, ser det ud til), og så er der lige det med stilen. Hvordan bærer han sig ad med at se så rolig og ”overskuds-agtig” ud, når han skal varetage så mange funktioner. Det er det, der fascinerer mig ved Colin, og det er også det, jeg forsøger at lære af ham. Mens jeg svedigt og med plet på kjolen aser rundt i køkkenet og samtidigt forsøger at deltage i konversationen, tjekke listen for, hvad der nu skal ind eller ud af ovnen, osv.

Og jeg tror, jeg har luret ham – han planlægger og forbereder alt i god tid, så det bare er at lune, riste, blande i sidste øjeblik og så lige guldkornet: man skal ikke lave mad til gæster, der er over niveau i forhold til, hvad man kan præstere i et køkken – dette glæder også i forhold til køkkenets inventar – lad være at koge suppe til 12, hvis du kun har en 5 liter gryde og ikke noget med forsøg (ellers noget jeg ofte har gjort, det ved familie og venner alt om).

Når du inviterer gæster, som du ønsker, skal føle sig godt tilpas, så skal du kun servere gennemprøvede retter – det giver ro i både køkken og sjæl, så du kan koncentrere dig om det væsentlige – samtalerne, historierne osv. som du deler med vennerne.

Jeg kan altså ikke helt lade være med at lave forsøg, men Colin har lært mig at lave forsøgene i god tid i forvejen, så jeg kan gentage, eller finde på nyt, uden at skulle ud i feberredning.

Jeg husker flere episoder, fx den første gang jeg lavede coq au vin – egentlig ikke svært, men jeg var ung og havde ikke helt styr på råvarerne, ydermere var jeg studerende med lille budget, så jeg lod mig forlede til at købe en tysk, frossen suppehøne i stedet for en god øko hane. En suppehøne skal bruges til suppe, den kan bare ikke bruges til andet end god bouillon. Gæsterne, som var hjemme hos os for første gang, var meget høflige. De kommenterede ikke maden, men vi kunne faktisk ikke sluge kødet pga. sener, men til gengæld var saucen perfekt!

Jeg laver ikke den slags fejl mere, jeg har prøvet forskel på kvalitet alt for mange gange. Men jeg kan stadig blive bedre til at planlægge menuer, som fungerer. Og har jeg lidt tid, snuser jeg gerne lidt rundt på Colin Cowies web site, colincowie.com, for at få lidt inspiration – han arrangerer manden virkeligt smukt og har en fantastisk fotograf i teamet omkring ham.  Og opskrifterne er let tilgængelige og portionsstørrelserne passer fint, i min erfaring.

Når jeg så har fået lidt ”overklasse”-input, tjekker jeg mine favorit kogebøger for varianter af temaet, måske er tiden til en speciel grøntsag, som jeg synes, jeg vil præsentere eller forsøge mig med. Alle disse ideer lægger jeg lidt til side, for når jeg handler ind, skal der være plads til spontant at vælge de råvarer, der ser bedst ud og er til en pris, jeg kan betale. Men for at jeg kan være spontan, skal jeg have den over ordnede idé på plads. Det gælder både for dagligdagen og for gæstemiddagene.

Seneste middagsselskab, var Pinsemiddagen med familien (se så blev det sommer) – jeg havde alt klart og skulle faktisk kun anrette, en succes oplevelse jeg har tænkt mig at gentage.