Heldigvis findes der rigtigt mange kogebøger. Nogle er gode, andre knap så gode, men der er mange. Der er kogebøger, som skal anvendes i den praktiske daglige madlavning, nogle, der kan lære dig de forskellige grundprincipper, nogle, der beskriver forskellige ”køkkener”, som fx det italienske, det fedtfattige, det nye, bedstemors osv. Men der findes også poetiske kogebøger, kogebøger med holdninger, helbredende og holistiske kogebøger, samt dem, der tager dig med på opdagelse i nye universer. Og jeg nyder dem alle på godt og ondt.

Når jeg fortæller mine kolleger, at jeg læser kogebøger, som de selv læser romaner, synes de fleste, at jeg er underlig. Det er længe siden at mine venner og familie holdt op med at undre sig, den eneste, der er lidt skeptisk overfor min interesse, er Phillip. Han gruer, hver gang jeg har været på bogudsalg, og hvis han føler at maden i et par dage har været anderledes mærkelig og sund end normalt, konstaterer han altid: har du nu fået ny kogebog igen?

Nogle gange har jeg fået ny bog, andre gange har jeg bare ”genopdaget” en gammel kending eller jeg har surfet lidt på nettet efter inspiration. Anne Knudsen skriver i forordet til ”Rolig nu”, at man skulle gøre dyd ud af nødvendighederne, når der alligevel ikke var nogen vej uden om. Og jeg synes, hun har ret – når vi alligevel skal have mad og bruge tid i køkkenet, så kan vi ligeså godt gøre os umage og få det bedste ud af situationen.

Et af de bedste tidspunkter på ugen, er når jeg i grove træk planlægger næste uges menu. Jeg har nemlig fundet ud af, at det betaler sig at planlægge – så kan rester fra middagen bruges til frokost næste dag, eller det kan blive til forret/tapas en anden dag. Jeg tænker over, hvilke grønsager, der er fremme lige nu, hvor længe det er siden, vi har fået en eller anden slags kød eller fisk, og så tager jeg et par kogebøger ned og bladrer, tjekker også lige min ”tryllebog”, den med egne favoritter og tilpassede gennemprøvede opskrifter, som jeg også altid har med på rejser, hvor vi selv skal lave mad selv. Tjekker også kalenderen for aftaler og ”lange” arbejdsdage, sport osv. Og så er jeg i mit es.

Det er dejligt at lave menuplaner, der sikrer at varieret kost, at alt i køleskabet anvendes (jeg hader at smide mad ud), og at jeg altid kan trylle lidt rundt, hvis der kommer uventede spisende gæster, eller hvis vi finder ud af at gå ud at spise – Jeg sætter en ærei at matche råvarerne i køleskabet, på samme måde som mange andre kvinder matcher tøjet i klædeskabet, der er noget, der passer sammen og noget, der er umuligt. (Jeg matcher også tøjet i klædeskabet, det er bare ikke helt lige så vigtigt for mig, som det er med madvarerne…).

Men på trods af alle disse kogebøger i forskellige changrer, savner jeg en bog, der er mere end bare opskriften på risotto. Jeg ønsker mig en bog, der giver mig gode fif, til fx praktisk madlavning, ikke bare teknikken. Tænk hvis der var en, der mindede dig om at nu, hvor du alligevel koger porrer, hvorfor så ikke koge så mange, således at du har til en tærte også, den kan anvendes til frokost eller som forret, eller når du skræller gulerødder, så skræl så mange, at du kan lave gulerodssuppen til i morgen med det samme, og have nem mad i morgen?!

Min drøm er at lave sådan en kogebog. En, der tager udgangspunkt i en almindelig families dagligdag. En kogebog, der sammensætter måltiderne, sørger for at der er ordentlig frokost og morgenmad, og som sikrer at du ikke skal købe ind hver dag, men bare 1 gang om ugen + en enkelt gang til ekstra friskt brød, fisk o.l.

Min favorit kogebog lige nu er Årstidernes Kogebog – for jeg elsker udfordring, og jeg synes, det er rigtigt af os at spise det, der i nuet er fremme. Og så lægger bogen op til at man selv dyrker eller ”finder” råvarerne i naturen. Ikke noget med jordbær i december eller kirsebær i maj.

Men én kogebog er sjældent nok, så selvom jeg forsøger at anvende tidens råvarer, så ser jeg alligevel i andre bøger også– fx er det rart at vide, hvordan kemien i de forskellige produkter samarbejder eller modarbejder hinanden. Det handler jo om at få det bedste ud af råvarerne, ikke bare om at få mad.

Der er kommet en lille god bog om råvarer set ud fra et mikro-ernæringsmæssigt perspektiv, ”superfood”, hedder den, og er skrevet af lægen Helena Nyblom. Den giver dig svar på, hvorfor du skal spise mad i forskellige farver, hvordan du skal behandle basis råvarerne, fx er det ikke alle vitaminer, flavonoider, karotenoider, osv. der tåler opvarmning. Faktisk mange fine oplysninger, der gavner din madlavning – for hvorfor købe økologi i linde strømme, hvis ud ikke ved, hvordan du bevarer ernæringsværdierne? Det er jo ikke nok bare at lave god mad mere, der skal omtanke til!