Øv, øv og atter øv, lyder det i Anders And bladene, men det var lige det, jeg tænkte, da vi i lørdags for tredje gang var på skydebanen i Herfølge med vores fine Beretta haglgevær! Jeg var rigt godt skyde-gal!

Jeg ramte ikke én gang, snittede bare den ene ”due”. For Henny gik det noget bedre, han ramt vist 5 ud af 25, så det er meget godt gået. Jeg havde ellers drømt om at ramme mere end sidst, hvor jeg ramte hver tiende lerdue. Kender du det, når man i tankerne bare er for god, men hvor det kniber lidt ”in real life”?

I morgen går det så løs på skydebanen igen. Og nu skal det bare til at gå fremad. Vi har nemlig lagt en strategi: vi træner 2 gange om ugen med mellem 25 og 30 skud hver. Vi tror på, at det er hvor ofte, og ikke hvor mange skud man affyrer, der er afgørende for, hvornår vi kommer til blive så gode skytter, at vi kan være bekendt at melde os til jagt.

Jeg skal selv på jagt første gang den 3. oktober på Mellemkravehede i nærheden af Aalborg. Jeg har fået en plads gennem Falck – hvor jeg arbejder. Stort, synes jeg, mens mine kolleger er mere sparsomme med begejstringen. Faktisk har en enkelt drillende spurgt, om ikke jeg kunne vente med at fortælle hvilken division, jeg tilhører, indtil jeg har bevist mit værd deroppe. Jeg må indrømme, at jeg også er godt tilfreds med, at jeg ikke skal i ”ildkamp” før. Så jeg får lidt tid til at perfektionere mit sigte.

Jeg har fundet et lille Bed & Breakfast lige i nærheden af jagten og har booket til hele familien. Så vi tager af sted fredag eftermiddag, bruger hele lørdagen i Aalborg sammen, så går jeg på jagt søndag, mens familien sover længe og på anden vis slapper af, indtil jeg skal hentes. Fantastisk, ikke?

Det eneste, der kan forpurre planen, er et management møde i Malaysia – men det gider jeg ikke tænke på endnu, tiden må vise, hvad der sker!