Sidst på en dejlig søndag, hvor vejret er fint, men ikke til at sidde stille ude i, er det perfekte tidspunkt til svampejagt – kantareller skulle være mulige at finde og det samme gælder vårmusseronen. Men desværre var heldet ikke med os.
Vi fandt kun noget, der lignede et judasøre, men alt for sprødt til at være en ægte. Så vi gik hjem med kurven tom, men med en fin oplevelse af skoven og duftene af vildtet, som er der, men som vi selvfølgelig larmede alt for meget, til at kunne få øje på. Men duften af vildtet og de små lorte fandt vi da.
Desværre havde vi så held til at finde 3 øldåser, frisk smidt, for de var der ikke, da vi gik ind i skoven, men de lå der, hvor den lysegrå bil holdt, da vi ankom, og den var kørt igen… Øv, tænkte vi begge to højt, hvor er folk bare for meget, og det var endda pantdåser – og der var skraldespand ikke 5 meter væk!
Er der nogen, der har en forklaring på hvorfor nogle mennesker gør sådan noget – endda mennesker, der selv går i skoven og nyder naturen?