Solen skinner og jeg føler mig frisk og veludhvilet. Solsorten synger gennem den åbne dør, Henny har nemlig sovet så godt, at han ikke var oppe kl. 5 og lukke døren. Vi har en lille indbyrdes kamp, jeg åbner hele tiden døren for at lukke lyde og luft ind, mens Henny lukke for at få fred, specielt for genboens hane – men jeg nyder hver en lyd, også bilerne, der køre forbi. De minder mig om, at jeg stadig kan ligge lidt og dovne, før det bliver min tur til at stå op og komme af sted til arbejde.

Henny har tidligere formået at få genboens hane lavet til Cocq au Vin, det skete efter sidste års ”nabo fest”. Den var nu også en smule særlig. Den galede hele dagen, så højt og så længe at den til sidst ingen stemme havde og måtte holde pause. Pausen varede kun lige indtil den igen kunne gale – og så kunne den heller ikke rigtigt finde ud af, hvornår solen stod op, at haner ikke galer om dagen og da slet ikke om aftenen.  Nu sætter han sin lid til dette års nabo fest, hvor han vil sætte in med den helt store charme offensiv i håbet om, at der så igen er én lyd mindre, han skal lukke af for.