Jeg har altid sat en ære i kun at eje det, jeg har brug for. Men jeg skal hele tiden være på vagt – ting og sager har det med at snige sig ind og fylde op i skabe og skuffer, det er nærmest en naturlov. Alle samler mere eller mindre, men jeg har for længe side besluttet, at jeg ville samle mindst muligt, både fordi jeg ikke har så meget skabsplads, men også fordi jeg mener, at man skal bruge, det man har, og har man for meget bliver det bare aldrig brugt og så roder det bare.

Og så til min store skræk opdagede jeg, at øverste hylde i badeværelset var fyldt op af små æsker og små toilettasker. Alle sammen fyldt til randen med smykker. Hvordan jeg har fået samlet så meget, er ikke godt at vide, jeg må have været svag i en periode.

Jeg satte mig ned og begyndte at gennemgå de forskellige æsker og tasker. Her var ikke for meget af noget, alt sammen smykker, som jeg bruger regelmæssigt. Så konklusionen må vel være, at jeg er på vej til at blive samler. Jeg gik ind i soveværelset, hvor jeg har et lille skuffedarium til smykker – kiggede efter, jo, den var god nok, her var også fyldt til randen! (jeg har faktisk også en skotøjsæske i bunden af tøjskabet – men den er fyldt med ”gaaamle” smykker, så den tæller ikke, vel?)

Nu er der kun én ting at gøre, skabe sin egen stil, tænker jeg – det gør jeg nemlig også med tøjet – når man er ”helt sin egen”, har man ikke brug for så meget, for tøjet bliver jo ikke umoderne fra sæson til sæson og har man købt ordentlig kvalitet, så kan tøjet næsten holde evigt… næsten!

Der er halskæder, der klæder en aftens kjole eller gør kjolen til en aftenskjole – der er store armbånd, der fjerner fokus fra mavens størrelse, osv. osv. Nu har jeg siddet og kigget længe på det, og jeg har besluttet mig for at jeg vist nok må beholde det hele. Men jeg må fremover være på vagt, ellers tager det overhånd – gemme og shoppe-genet.

Lidt smart forsøger jeg at overbevise mig selv om, at det faktisk er præcist min stil at bruge smykkerne som ”mode”-tilpasning af mit ”gamle” tøj. Jeg tror faktisk, at jeg hoppede på den idé, for jeg er i færd med at pakke det hele pænt sammen igen – i farveholdning, så jeg hurtigt kan finde det grønne, det røde og det brune.

Som min morfar altid sagde, man har én mening, indtil man vælger en ny… Og bare fordi, jeg har lidt smykker, så er jeg vel ikke nødvendigvis blevet samler, eller hvad?!