Der findes ikke noget bedre end sådan en solskinsmorgen, hvor jeg bare løber ud af Højskolevej op med skoven og solopgangen. Kl. er kun 6:15, så jeg har en hel ny og lang dag foran mig. Solen er så skarp at jeg nærmest ser det hele i modlys, eller noget i retning af gamle dias, som man holder op mod en lampe. En smule surrealistisk faktisk. Og denne morgen er der forunderligt stille, mon det er på grund af Sankt Hans i går aftes? Er alle dyrene ligesom mange mennesker kommet sent i seng?

Phillip skulle til eksamen i mundtlig matematik i dag, og havde lovet at ringe, når han var færdig – men jeg måtte vente længe på svar, Phillip havde nemlig glemt sin mobil på skolen. Fantastisk at den ikke er blevet stjålet. Men til sidst ringede han og fortalte at han havde fået 10. Flot synes jeg, når man tager i betragtning hvor presset, han følte sig i går…

I aftes skulle jeg møde Mette og Annemarie, 2 tidligere kolleger, på Tietgens bro. Men inden da, var jeg en tur ned til Gammel Strand for at tjekke ruten til fredag, hvor vi har et lille sommerarrangement for 3. sal til højre. Vi skal på havnerundfart, og det bliver fantastisk vejr, så basis for succes er på plads. På turen tilbage til Tietgens bro gik jeg af små sidegader til strøget – hvor er der bare fantastisk i København, når vejret er godt. Alle er ligesom mere smilende, det virker næsten som om også gaderne smilende tager imod og siger ”kom bare denne vej”.

En tigger oppe ved hovedbanen ødelagde idyllen en smule, jeg synes, det er mærkeligt at se tiggere i vores gadebillede. Stakler, der sælger ”hus forbi” er noget andet, det er danskere, der ikke kan klare sig selv, og som ikke kan finde ud af ”systemet” eller bare ikke vil presses ind i det  – og dem, vil jeg gerne støtte, men østeuropæiske tiggere, der køres hertil i busser… Jeg forstår eller snarere accepterer bare ikke, at skulle hjælpe dem på denne måde.

Vi fandt hinanden og en hyggelig café på Vesterbro torv, hvor vi kunne sidde ude og nyde det gode vejr og få sludret. Det er snart et år siden, jeg sidst så Mette. Og meget havde ændret sig, og så alligevel ikke mere end, at jeg og Annemarie stadig så det hele for os. Der var nok at fortælle om.

Jeg ser regelmæssigt Annemarie, hun er en rigtig god veninde. Henny er også glad for både hende og John, Annemaries mand. Prægtige mennesker i øvrigt, med 6 børn, som er deres fælles børn – De er beviset på, at det kan lade sig gøre at forblive kærester, på trods af mange børn og hektiske jobs.

Mæt af det gode samvær, tapas og Hoogarden, fandt jeg vejen hjem. Hvor en lille overraskelse ventede – Phillip havde inviteret venner hjem, nu hvor skolen var slut – de startede med at ankomme ved 22-tiden og bliver til aften, dvs. morgenmad og frokost til mange… og det var der ikke til i køleskabet.

Så da jeg kom hjem begyndte jeg på kødsauce til frokosten og mens den stod og snurrede, smuttede jeg indtil min mor ved siden af – hun havde både tvebakker og kammerjunkere, og jeg havde selv koldskål, så dermed var morgenmaden også redet – det betyder virkeligt noget for mig, at drengene får ordentlig mad, når de er hos os – og jeg ved, at der så spises mindre junk så længe!

Jeg faldt i søvn og sov som en sten!