Heldigvis findes der rigtigt mange kogebøger. Nogle er gode, andre knap så gode, men der er om ikke andet mange at vælge i mellem. Der er kogebøger, som skal anvendes i den praktiske daglige madlavning, nogle, der kan lære dig de forskellige grundprincipper, nogle, der beskriver forskellige ”køkkener”, som fx det italienske, det fedtfattige, det nye, bedstemors osv. Men der findes også poetiske kogebøger, kogebøger med holdninger, helbredende og holistiske kogebøger, samt dem der tager dig med på opdagelse i nye universer. Og jeg nyder dem alle på godt og ondt.

Jeg nyder den gejst og energi, der lægges i disse bøger, hvor der både arbejdes med syns- og smagssanserne i form af de fantastiske billeder og løftet om en fin smagsoplevelse. Jeg er betaget af hvor forskelligt en kogebog kan være udformet, og hvilke virkemidler de forskellige forfattere anvender i formidlingen af deres ideer og tanker.

Min seneste kogebog hedder ”en bid af sydhavsøerne” og handler om råvarer og producenter fra Lolland Falster. De relativt få opskrifter er præsenteret i et samspil af billeder af naturen, råvarerne og krydret med historier om producenternes drømme og ønsker for produktionen. Bogen ligesom drager én til sig med sin fine grønne farve og billederne af æbleblomster.

Jeg forsøgte mig i sidste uge med opskriften på ”vindolmere” – stor succes, om end lidt omstændelig. Jeg syntes, det kunne være sjovt at bruge nogle af min mors vinblade, når de alligevel skulle nippes af for at fremme druevæksten, på den måde var der jo næsten tale om hjemmeavl.

Nu skal det så bare afprøves om de blancherede vinblade også kan holde til en tur i fryseren, inden vi begynder at gemme til forråd.