Jeg ved ikke lige hvorfor, for jeg føler mig ikke udkørt eller udaset. Jeg er glad og tilfreds med tilværelsen, solen skinner, og det er lunt i vejret, så jeg har heller ikke grund til andet. Alligevel har jeg svært ved at genkende kvinden i spejlet.

Om lidt skal jeg til frisør, så kan det være, det hjælper en anelse, ellers må jeg se, hvad ny make-up kan udrette af mirakler. Og så kan jeg starte på en tiltrængt ”salat-kur”, i stil med ”du bliver, hvad du spiser”-teorien. Som en kollega tidligere altid sagde: ”you are, what you look like, so pull yourself together” – og så er der min egen lommefilosofi: ”når du har fået maksimalt ud af potentialet, så bliver du nødt til at være tilfreds – du er jo hverken gud eller guddommelig. Desuden ville udseendet først rigtigt tage skade, når du også er i dårligt humør, fordi du ikke gjorde dig umage!”

Jeg har min blomstrede favorit sommerkjole på i dag – den synes Henny jeg ser godt ud i – en smule ladylike, men det er jo i tråd med jobbet – men den har altså ikke formået at sætte liv og lys i ”hænge-øjnene”, så det må stamme indefra – måske er det alligevel eftervirkningerne af de  seneste 10 dage som småbørnsforælder?!

Den tanke snupper jeg, og føler mig allerede bedre tilpas – jeg ser garanteret bedre ud i morgen!