Jeg glæder mig til ferien. For første gang i mange, mange år føles udsigten til ferie som et eventyr. Ikke at andre ferier ikke har været spændende og nogle gange fantastiske. Det er simpelthen måden at rejse på, der giver denne følelse af, at jeg står overfor et eventyr. Vi skal nemlig rejse med rygsæk, ganske vidst ikke på stop, men alligevel.

Vi tager flyet fra Århus til Gerona, bussen fra Gerona til Perpignan, toget fra Perpignan til Olette og derfra er det fodtur de sidste 3 kilometer op til Nyer. Hvis det ikke var, fordi der skulle ske så mange spændende ting i de næste 14 dage, ville jeg springe dem over, bare for at komme af sted og starte eventyret. Umiddelbart virker det som om, der er tid nok, så vi ikke skal stresse, hvilket vi havde sat som forudsætning i forbindelse med planlægningen. Jeg glæder mig vildt til at hænge på en varm station og vente på starten af næste etape. Som H.C. Andersen har skrevet, ”at rejse er at leve”, og det må jeg give ham ret i. Vi er ofte tilbøjelige til at race af sted for at ankomme bare én time før – dumt, selvfølgelig for rejsen eller ferien begynder jo fra det øjeblik, du tager hjemmefra.

Helt pilgrimsagtigt bliver det nu heller ikke, for i Nyer står den store Honda og venter på at komme ud og blive luftet. Heller ikke dårligt, for det gør det lidt nemmere og mere praktisk, samtidigt kan vi komme lidt længere rundt og også besøge et par bekendte.

Vi har planlagt en fisketur til les Bouillouses og en heldags vandretur op til Canigou. Der udover skal vi bare nyde det, besøge et par bekendte og måske male vinduer eller rive linoleum af i spisestuen. Vi får se, hvad vi kan drive det til, og hvad vi har lyst til.

Advertisements