Vi tog op til Capcir ved Lacs des Bouillouses. Faktisk lige i nærheden af Font Romeu, hvor vi står på ski om vinteren. Og vi kunne se den sorte løjpe ned fra Col de Calme, som Henny gav op på i vinter, fordi pisten var så puklet, at 2-3 stykker foran ham faldt og slog sig hårdt. Så han tog skiene af og trampede op igen. Og underligt at se Pic dels Mojos om sommeren. Bjerget er helt unikt og så smukt, at bjergtagende bare er beskrivelsen, om end en smule teatralsk. En tinde på linje med Canigou – mit og mange andres favorit bjerg i Pyrenées Orientales.

 Når turen op blev for hård, forsvandt vi ud til siderne blandt de små fyrretræer, og vi havde heldet med os. Vi fandt flere af de berømte Karl Johan svampe, lige til at putte i posen og også flotte eksemplarer af rød fluesvamp, som vi selvfølgelig lod stå – vi fandt også mange andre svampe, men uden svampebog, er det svært at være helt sikker, og vi tager ikke chancer, hvad svampe angår. Og når nu der er nok Karl Johan, så går det vel alligevel.

 Jeg kan ikke beskrive udsigten, bare sige at har man ikke været i Pyrenæerne, så kender man ikke denne dimension af skønhed, det er så højt oppe og alligevel bare 27-2800 meter, men landskaberne ændrer sig fra bjerg til bjerg fra bjergside til bjergside, og selve niveauforskellene ændrer det du oplever. Det ene øjeblik er det rå klipper, det næste afrundede kæmpesten med bløde græs tuer, sletter eller små skovstrækninger, så arealer med bare lyng, eller små sumpede moseagtige områder, små vandløb og søer. Virkeligt forskelligt landskab og alt sammen alligevel muligt at opleve på bare en dag.

 Fedt var det selvfølgelig også bare at køre sammen på motorcyklen. Henny er en sand mester, hvis nogen er bange for at køre motorcykel efter at have siddet bagpå Henny, skal de bare erkende, at de ikke tør/vil. Jeg glæder mig til senere på ugen, hvor det er mig, der kører og Henny, der sidder bagpå.

 Vel hjemme ristede vi svampene med hvidløg, salt og olie – fantastisk til et stykke baguette. Henny var lidt beklemt, fordi jeg på bedste svampesamler begynder-vis havde ladet et eksemplar af hver svamp ligge på komfuret – just in case. En hjælp til dem, der ville finde os, til at bestemme årsagen, hvis vi ikke overlevede.