Jeg ved jo godt, at det er efterår ifølge kalenderen, men alligevel ville jeg bare ikke acceptere det. Sommeren har været så fantastisk, at jeg ønskede, at det skulle blive ved.

Så da jeg kl. 6 i morges stak hovedet ud under gardinet, for at tjekke løbevejret, så jeg til min forbavselse, at det var mørkt – skumring måske nærmere, men for mørkt til at jeg skulle ud at løbe.

Det er med andre ord alligevel blevet efterår og tid til at finde cykel skoene frem og komme ned i træningscentret. Jeg kan ikke snyde mig selv længere. En hård træningsdisciplin, morgenspinning, for nu er det ikke kl. 6:30, men allerede kl. 6, så det må vente til i morgen – det positive er, at man altid er meget tilfreds med sig selv efter træning og kan være på arbejde til tiden!

Jeg var slet ikke forberedt på, at mørket var kommet så hurtigt, for i weekenden var jeg ude og løbe min sædvanlige tur kl. 7:30 – i solskin selvfølgelig og det er jo kun halvanden time til forskel, hvilket gav mig mulighed for at drømme sommeren lidt længere. Og alligevel vidste jeg inderst inde godt at det var blevet efterår. Udover lyset eller snarere manglen på lys, er der også haven, som viser efterårstendenser. Der ligger blade på græsplænen, blommerne er faldet ned fra træet, fordi vi har været på ferie og derfor ikke fik plukket i tide, og oreganoen er afblomstret, og står tør og vissen, klar til at blive klippet ned.

Nu hvor jeg så har erkendt efterårets komme, er det vigtigt at huske at nyde de forskellige nye muligheder denne årstid bringer med sig, fx svampeudflugter, stor sweaters, varm kakao og vind i håret.