Her til morgen blev jeg fanget af en lang artikel, eller på fransk ”un dossier” i l’Express om månen. Anledningen var at det nu er 40 år siden at Armstrong tog det første skridt på månen. Er det virkeligt så mange år siden at vi, far og jeg måbende sad og stirrede ind i det sort hvide fjernsyn – jeg kan stadig mærke følelsen af dette store øjeblik og min fars faste tro på at man kan hvad man vil, og vil man til månen, så gør man bare det! Denne faste overbevisning om, at alt kan lade sig gøre, at alle muligheder ligger åbne for vores fødder, det er bare at hoppe på vognen og gribe chancerne.

Jeg tænker sjældent på månen, men den faste tro på at alle har uanede muligheder, som min far plantede i mig, satte sig urokkeligt fast den aften for 40 år siden.

Artiklen gjorde mig opmærksom på, hvor meget månen faktisk betyder for jordens befolkninger i dag. Det er ikke bare teknologisk udvikling, med alt hvad det indebærer af nye fremskridt. Månen er faktisk meget central for vores egne små liv, og burde måske have en større plads i vores bevidsthed.

Månen er kultur tilbage fra de tidligste tider, hvor grækerne antog at månen var en mellemstation videre ud til ”himlen” og senere ”sjælenes bopæl” og hvor månen generelt også blev anset som kvindelig og årsag til frugtbarhed. I koranen anvendes månen til at fastlægge begyndelse og afslutning på Ramadan, den muslimske kalender er fuldstændig styret af månens cyklus.  

Månen er også litteratur, for uden undren over rummet og månen var der sikkert ikke skrevet science fiction, der kunne sætte vores nysgerrighed, fantasi og opfindertrang i spil.

Månen er natur, tidevandet er også afhængigt af månens bevægelser, hvilket igen har stor betydning for fauna og flora i kystnære havområder.  Samtidig er der undersøgelser der viser en sammenhæng mellem højvande og antallet af barnefødsler.

På trods af at månen betyder så meget for vores liv her på jorden, så er vi åbenbart ligeså uansvarlige der, som her. Artiklen fortæller at vi har efterladt 170 tons affald på månens overflade. Bl. a. 3 jeeps, måske tror NASA at de kan bruge dem næste gang, de sender en mand forbi? Der til kommer så alt det affald, der flyver rundt i rummet i form af afstødt raket materiale og udbrændte satellitter.

Jeg tror, jeg vil sende en kærlig tanke til månen en gang i mellem, det er der vist behov for, og hvis månen får brug for et godt råd, så stiller jeg mig til rådighed, på samme måde som månen stod til rådighed for Pjerrot, da han havde brug for hjælp.