I går aftes var så den aften, hvor vores bytte fra jagten i søndags, skulle ordnes og pakkes i poser til fryseren. 1 hare, 2 agerhøns og 1 fasankok ventede i carporten, så velforberedte med slagterøkse, skarp kniv, rosensaks og poser gik vi ned til værkstedet for at flå og partere, som det sig hør og bør for en rigtig jæger. Vi vurderede at fuglene ikke ville blive noget problem, men haren, hvordan var det lige med den? Nu er der selvfølgelig ikke så stor forskel på pattedyr indeni, men selvom jeg har arbejdet hos slagter i flere år og parteret grise og køer, så er det nu noget andet, når indvoldene sidder, ”hvor de skal” og skal ”ud”.

Og vi startede selvfølgelig forkert – hvilket betød at det blev lidt mere besværligt at flå haren, men hvor viljen er, er intet umuligt! Men føj for pokker en stank, der bredte sig, da vi skulle have indvoldene ud. Jeg hare senere læst, at man i dag brækker harer med det samme, ligesom med hjortevildt. Og der er ingen tvivl, jeg lader ikke en hare hænge et par dage en anden gang, den skal bare ordnes med det samme, jeg er sikker på at en del af stanken var fra ”hengemte” indvolde!

Helt anderledes let var det at flå og ordne fuglene, selvom fjenderne klistrede fast på kødet og hænderne, og næsten ikke var til at få skyllet af.

Mens vi ryddede op, besluttede vi en gang for alle, ikke at skyde mod harer, med mindre det bliver en af vores livretter. Stanken var bare for fæl!

Nu skal vi finde et par gode opskrifter, en dejlig aften og en vin, der matcher, og så er der dømt vildtsmagning!