Hvem skulle have troet, at jeg igen gik i gang med at sylte/henkoge? Jeg gjorde i hvert tilfælde ikke selv. Men hvad skal jeg gøre? Lone gav mig en smuk kogebog i forsommeren. En speciel kogebog, der lægger vægt på de gode råvarer fra Lolland og Falster. Bogen hedder ”en bid af sydhavsøerne” og er skrevet af bl.a. Nethe Plenge og Susanne J. Lassen med forord af Claus Meyer, the man himself, der er barnefødt på Falster. Bogen er ikke en bare en række opskrifter, men historien om enkelte producenters fantastiske indgang til deres produkt, hvor energi og gejst skinner igennem både i tekst og billeder.

Jeg har afprøvet flere af opskrifterne og fundet ud af, at de holder. Men flere af opskrifterne kan kun tilberedes, hvis man har adgang til de rigtige råvarer – det er trods alt ikke alt, der kan købes, fx er det ikke ligetil at få fat i grønne tomater, hvis man ikke lige har dyrket tomater henover sommeren.

Else opfordrede mig for kort tid siden til at hente æbler og pærer i hendes have – hverken Guldborg eller Fejø æbler forstås, men jeg er sikker på, at Elses have leverer et udmærket æble og om ikke andet så økologisk i hvert tilfælde. I går var jeg igen forbi Else, og opdagede at hun også havde grønne tomater, lige den ingrediens jeg manglede til chutney – nu var der altså igen vej tilbage, Lones kogebog med opskrift på bl.a. æblechutney, Elses æbler og tomater måtte resultere i en fantastisk chutney, frembragt med glæde i mit køkken en sen søndag eftermiddag, mens Henny, Phillip og jeg sad og hyggede med en bog, et blad og et glas god rødvin.

Chutneyen dufter og smager skønt, og i dag skal den så på glas – jeg vil skrive / tegne fine små etiketter til at pynte glassene med, og jeg glæder mig til at give et stort glas chutney til både Lone og Else, der på denne skønne måde endnu engang har sat tanker og reaktion i gang hos mig.