Det er gråt udenfor, og det har det været i flere dage, som om vejrguderne skulle tage tilløb til vintervejr. Ikke underligt for selv en vejrgud foretrækker vel høj blå himmel og solskin frem for, vådt, koldt og stormfuldt vejr. Som et plaster på såret, blev det så snevejr. Store, hvide fnug daler ned fra den grå himmel og så bliver man alligevel i lidt bedre humør. Jeg kan ikke lade være med at tænke på skiferie og bjerge – der er alt for længe til uge 8, hvor det går løs. Men så må jeg bare dagdrømme lidt. Jeg er gået i skarp skitræning, så i den henseende er det fint, der er længe til skituren. Jeg når topformen i tide og forventer ikke mindre end at blive et hit på løjpen i kategorien ”ældre kvinder, der stadig skal regnes med”. Det gør heller ikke noget at sneen kommer til København nu. Det pynter på det ellers grå vintervejr og sætter os alle i hygge stemning. Jeg tror, at det er præcis sådan en dag begrebet ”den danske hygge” er opfundet. Jeg får lyst til at bage og lave en god kop te, sidde ved pejsen eller brændeovnen med tæppe om benene og læse i et blad. Men snevejret betyder meget mere, end bare det. Jeg er vanen tro gået i gang med at planlægge julemorgens brunch, julemiddagen, adventskransen og den årlige skovtur med efterfølgende glück og lasagne i november og meget, meget mere. Og det er ligesom tankerne og ideerne bliver lidt mere julede, det går lidt nemmere – jeg er nødt til at overgive mig og følge med årstiden. Jeg kommer ikke til at sidde på terrassen mere i år, uanset om jeg fornægter vinterens komme eller ej, så i dag hopper jeg på juletoget, og ser hvad det kan bringe med sig. Det skal som sædvanligt blive alle tiders jul.