Jeg har længe undret mig over det tidens paradoks, som er en realitet i dagens Danmark. På den ene side efterstræber vi den evige ungdom. Og på den anden side har der aldrig været så mange mennesker, der lider af livsstilsbetingede sygdomme, den direkte modsætning til tidens idealer. Det giver ikke mening. En årsag kan være, at vi lyver vi for os selv og blot bekræfter det ideal, som ”offentligheden” har vedtaget, så vi bagefter, når vi ikke kan leve op til idealet, kan sige, ”jeg troede heller ikke rigtigt på det”. En anden årsag kan være, at vi ikke sætter os ind i hvad sund livsstil er, således at vi altid kan fralægge os ansvaret bagefter, fordi ”det er alt for svært og uoverskueligt at finde rundt i junglen af godt og skidt.

Vi efterstræber skønhed, sundhed og ungdom; vi pukler løs i træningscentre, løbeklubber og sportsforeninger før og efter arbejdstid for at holde vores kroppe top tunede og fit for fight.  Vi ved at en anden af nøglerne til et sundt liv er god mad, derfor læser vi kogebog efter kogebog, går langt efter autentiske produkter og køber økologisk. Alligevel er der stadig flere blandt os, der rammes af livsstilsrelaterede sygdomme, som diabetes og stress.

Men alle kender den. Den dårlige samvittighed. Vi ved godt, hvad vi burde, det er bare ikke altid det, der faktisk sker. Jeg er sikker på, at de fleste vil nikke genkendende til situationen, hvor man er nødt til at vælge, imellem den sunde kost, et kursus, tid med børnene, løbeturen for slet ikke at tale om, hvad man kan gå glip af på jobbet. Du får ikke købt ind, fordi I ikke har planlagt, hvem der skulle gøre det, og hvad der skulle købes. Det ender i bedste tilfælde med nogle rugbrøds-madder ved køkkenbordet, på vej til fodbold med junior og en halvtredser til junk fra skolecafeen til frokosten. 

Kan du nikke genkendende til nogle af disse situationer, og ønsker du at ændre livsstil, så har jeg fundet en model, der virker.

For nogle år siden, besluttede min mand og jeg os for at vi ville have en sundere livsstil. Ikke at vi levede specielt usundt, men vi kunne bare mærke, at der skulle mere eller andet til, hvis vi skulle kunne fastholde stilen. Vi har altid holdt fokus på aftensmaden, fordi hele familien var samlet, og vi skulle have kvalitetstid sammen, som det hedder. Men vores hverdag ændrede sig og vores job og fritid var ikke ens fra uge til uge. Det gik op for os at morgenmaden og frokosten, havde status af ren overlevelse. Ofte bestod morgenmaden af en skive toastbrød med pålægschokolade eller ost, frokosten af et par klapsammen med leverpostej. Ingen katastrofe, men uinspirerende og med ”room for improvement”, samtidig brugte vi meget tid på indkøb.

Det skulle der laves om på. Jeg forsøgte først med en almindelig kostplan, som næsten alle uge og dagblade tilbyder nu. Men det gik hurtigt op for mig, at det krævede et fuldtidsjob i køkkenet, hvis jeg skulle få det hele til at hænge sammen i forhold til økonomi, kvalitet og tid. Planen kunne kun anvendes som inspiration. Samtidig virkede kostplanen, som om den var tilrettelagt efter en familie, der ikke havde mange aktiviteter mellem kl. 17 og 20. Det passede bare ikke ind i vores familiemønster, hvor vi nogle gange arbejder længe, er til sport, ude med venner osv. og derfor er nødt til at spise hver for sig. Nogle gange var planen gået i vasken allerede om tirsdagen.

Min baggrund indenfor salg og markedsføring hjalp mig til at finde LØSNINGEN. Jeg kortlagde, hvilke forudsætninger, der skulle til for at en kostplan ville kunne virke.  Hverken mere eller mindre. Vi er individualister og derfor har vi behov for individuelle løsninger.

Jeg har lavet et skema, der tager udgangspunkt i familiens kalender og som derfor hurtigt og effektivt gør det muligt at kortlægge ugens forskellige krav til menuen. Når du så ved hvornår og hvor meget tid du skal bruge i køkkenet, kan du finde menuerne og få lavet den indkøbsseddel, der sikrer at de rigtige varer er i hus. Det skaber overblik og overskud samt sikrer min families sunde livsstil til hverdag.

Nu sidder du og gyser ved tanken om mangel på plads til spontane indfald, som fx når ungerne har venner, der bliver og spiser eller svigermor melder sin ankomst. Jeg løser den sag ved at lave 2 eller 3 retter, så er der altid nok til et par stykker til. Idet der en anden dag så bare ikke er så meget forret, eller du skal have en ekstra grovbolle med i stedet for salaten til frokost. Et andet smart trick er suppe. Det smarte ved suppen er, at skulle du ikke få brug for det hele alligevel, så kan den fryses, og du kan tage den op, når du har behov.