Kender du det, du har fået en fantastisk idé. En idé, der sidder lige i skabet. Men så melder tvivlen sig: er jeg god nok, er idéen god nok, hvem skulle synes, at det var en fed idé, osv., osv. Det er vores samfundspåførte selvopfattelse, der spiller ind. En selvopfattelse, der er udviklet gennem generationer, og hvis effekt er solidt lejret i os alle.

For det første er der Janteloven, der ligger tungt over alt og sørger for, at vi holder os på vores plads og ikke stikker næsen for langt frem.

For det andet er der religionen som gennem folkeskole, højskole påvirker os trods det, at ingen længere bekender sig til en tro, har lært os, at vi helst ikke skal skille os ud fra mængden, vi skal løfte i flok og vi er alle lige.

For det tredje er der den misforståede menneskelige trang til at beskytte sig selv ved ikke at tage ansvar. At lade tilfældet råde og leve vores liv, således at vi bagefter står som ofre uden skyld og indflydelse på vores egen skæbne. Det er nemt at give livet skylden og ikke os selv, for ikke at realisere vores drømme og idéer.

Jeg har imidlertid fået den idé, at jeg kan hjælpe andre til at få større frihed til at leve deres drømme ud, uden at skulle ”ofre” venner, familie eller karriere på vejen. Jeg er sikker på, at jeg ville kunne hjælpe rigtigt mange mennesker til at se deres liv fra en ny vinkel og dermed gøre dem til lykkeligere mennesker. Derfor har jeg besluttet mig for at trods det, at jeg er produkt af et samfund og dermed er opflasket med ”tro ikke du er noget”-kulturen, vil jeg kæmpe, til jeg når i mål.

Jeg er klar over, at der er rigtigt mange dygtige coaches, der har stor ekspertise på dette område, men det er jo helt tydeligt, at der er behov for flere, fordi stadig flere mennesker oplever, at de ikke formår at leve deres drømme ud, således at der bliver plads til dem selv, ved siden af venner, familie og karriere. Der er brug for mig også.

Jeg er også bevidst om, at jeg er ”ny” i branchen og ”kun” har min livslange interesse og erfaring at byde ind med, men det vil jeg vende til min fordel. Nye øjne ser nye muligheder er et af mine mottoer, og jeg er rigtig god til at vende tingene på hovedet for at finde nye muligheder, og jeg giver ikke op Der er brug for mig.

Jeg ved, at jeg skal skille mig ud fra mængden, og at det er ”farligt”. Nu vil jeg løfte næsen i sky og være stolt af, at jeg har taget denne vigtige beslutning. Der er brug for mennesker, som jeg, der tager ansvar for at formidle de gode idéer, så andre kan få glæde dem.

Jeg mangler blot at gøre op med min allerstørste fjende, nemlig min medfødte trang til ikke at tage ansvar og til ikke at udsætte mig for kritik. Det nemmeste er at gemme sig og lade stå til, mens livet og verden passerer forbi, men det gør ondt på sjælen. Hvis situationen er kronisk, vender man sig selvfølgelig til at leve med det. Men hvorfor aktivt vælge at en smerte skal være kronisk? Nej vel, gør som jeg, og vælg forandring.  Jeg vil indtage min plads, den plads jeg aktivt har valgt ved at tage ansvar, ved at beslutte mig for at realisere og dele min passion til gavn for mig selv, men i allerhøjste grad også til gavn for andre.  

Nu skal jeg blot finde den Merethe-metode, som mit budskab skal formidles på – det kan tage lidt tid, men det hele ligger lige under overfladen og kæmper for at komme ud, nu hvor beslutningen er taget.