I går sagde massøren til mig, ”Merethe, du må bare købe en røremaskine, din arm kan ikke klare alt det, du kan klare i dit hoved!” Jeg vægrede mig som sædvanligt, ”jamen det er som terapi at ælte en dej, og så er det spild af strøm at have elektrisk udstyr, når man kan bruge hænderne” – hun modargumenterede, ”du lever ikke i urtiden, hvor kvinder kun havde til opgave at ælte brød og passe børn. Du har et job, hvor du hele tiden sidder ved pc’en og bruger hænderne. Og at den smule strøm en røremaskine bruger, ville kompenseres af din på andre måder beskedne anvendelse af strøm.”

Massøren har ret, jeg bør enten købe mit brød eller røre dejen på maskine for mine arme og skuldre gør oprør. Faktisk så meget oprør, at jeg er nødt til at gå til massør, for at kunne holde følgeskaderne, som frossen skulder og ømme håndled, nede. Svært at erkende, når man hele sit liv har værdsat traditionelle og ja, gammeldags, produktionsmetoder. Det er da fantastisk at kunne røre en sandkage med piskeris eller håndælte brød-dejen i 15 minutter, ikke sandt?

Heldigvis har man en holdning til man får en anden, og det har jeg nu besluttet mig for at få. Jeg vil begynde at overveje hjælpemidler, der kan lette min hverdag og gøre mig mere effektiv. Den tid jeg har brugt på at røre, ælte, hakke osv. må kunne bruges til noget andet og mere kreativt. Jeg vil koncentrere mig om de opgaver, maskinerne ikke kan løse for mig, som fx kunne man skrive sin indkøbsseddel eller læse blad, mens maskinen ælter.

Jeg vil også anskaffe mig en notebook, så jeg nemt og overalt kan skrive, søge oplysninger osv. slut med den store pc taske og tunge bærbare, og ind med en fix og først og fremmest let sag, der løser samme problemer uden at give mig ”lange” arme. Og så fås de også med blomster og i rosa – hvad behager!?

Mentalt skal jeg flytte min holdning fra at tænke på miljø først og mig selv til sidst, til at tænke på mine behov først, og så finde den mest rationelle og miljøbevidste løsning, der kan opfylde mine ønsker som nummer to. Faktisk er det spild af mit potentiale, at jeg ikke har indset dette noget før, men bedre sent end aldrig, og hvis indlandsisen smelter, så er jeg ikke den afgørende faktor under nogen omstændigheder. Og nu kan jeg bage mange flere brød og kager, mens jeg læser artikler og romaner, det kan da effektivitet, der batter!