I går fik Phillip og jeg øje på en lille mus ude i gården. Den sad på sneen og gjorde sig til gode med de korn, min mor havde smidt ud på sneen. Den delte pladsen med solsorten. Hun var ikke helt tilfreds, men de var lige sultne, så ingen af dem veg til side. Phillip filmede hele scenen med sin iPhone. Det var faktisk som et udsnit af Dyrene i Hakkebakke Skoven. Det virkede nærmest som om, de bekræftede hinanden i, at det var koldt og at der var så lidt mad at finde. Både solsorten og musen skyndte sig væk, når vi bevægede os inde bag ruden, men de vendte hurtigt tilbage – sulten var større end frygten. Det er helt nyt, at vi har fuglene, og helt sikkert musene, på tæt hold. Vores kat Miep ville aldrig have accepteret, at de var så tæt på huset og stadig i live. Men Miep er ikke mere, så nu har vi de vilde dyr tæt på. På godt og ondt. Mejserne har også fundet ud af at faren er forbi. De har hakket skummet under facade brædderne ud, så de kan komme i læ for vind og vejr. Nedenfor ligger små fjer og dun – og en masse fugleklatter. Det bliver en kamp, som jeg vinder, når de om nogle måneder må flytte, for de har valgt at placere deres skjul lige over terrassedøren – og lige der, har jeg ikke lyst til at have dem. Men lige nu, er de fredede pga. kulden. Det bliver spændende at se, hvordan dyrelivet udvikler sig hen over forår og sommer. Vi har altid haft kat og mine forældre hund, så der er sikkert store ændringer på vej.