Kender du det, når man har så meget inden i, som ikke kan slippe ud og fri, fordi dagen for begivenheden først skal komme? Jeg ved, at rigtigt mange voksne glemmer det, at boble, med alderen. Det skubbes i baggrunden af alle de daglige praktiske gøremål. Jeg havde også glemt, hvordan det var at glæde sig til noget, at længes efter at tiden gik hurtigere. Det gik op for mig, da jeg var på vej tilbage på ret køl efter en længere periode med stress. Og som den jer er, var jeg jo nød til med det samme at reagere, da jeg opdagede det. Jeg tvang mig selv til at tænke på, hvad jeg skulle opleve på dagen, om det ville blive en succes og hvorfor, om vejret ville blive godt og hvad både godt vejr og dårligt vejr ville betyde for begivenheden. Og langsomt men sikkert kom jeg ind i vanen med at glæde mig igen. Ikke bare sige, og selvfølgelig mene, at jeg glædede mig, men at føle glæden brede sig ved udsigten til at skulle deltage i begivenheden, teamet, opgaven, middagen, ferien…

Nu går jeg jo ikke rundt i en konstant glædesrus, men når jeg sidder og slapper af, så vandrer tankerne jo ofte af sig selv fremad, til det der skal ske om lidt, eller tilbage til det, der allerede er sket, oplevet, udlevet. Og det er en skøn fornemmelse. Faktisk tror jeg, at du kan klare endnu flere opgaver og holde endnu flere jern i ilden, hvis du i tanken har forberedt det bedste, det værste, det umulige. Der er stadig stor mulighed for at du kan overraskes, og når du overraskes, så er det så bastant at følelsen gør dybt indtryk. Ikke noget du kommer til at glemme om en uge, en måned, et år.

Jeg er meget spændt på udviklingen i mit liv fremad, for Johan og jeg har taget mange nye beslutninger og vi har ikke mindst besluttet os for, at nogle ting skal ændres. Ikke nødvendigvis i morgen, og ikke alle beslutningerne er skelsættende. Der er så mange ting, vi stadig gerne vil, men vi vil heller ikke give slip på det vi holder aller mest af. Så ændringer tager tid og det har vi accepteret. Vi deler vores ønsker op i det umiddelbart mulige, det på sigt mulige, det måske mulige og det nærmest uopnåelige. Men når jeg tænker på det, så bobler det indeni. Og min fantasi sættes i sving, og det, der sidste gang jeg tænkte over det, var næsten uopnåeligt, virker lige pludselig indenfor rækkevidde.

Jeg tror, at det er meget lettere for mennesker, der har bevaret deres barnlige længsel, at gribe mulighederne, når de byder sig til. Så er det jo ikke noget nyt, der viser sig, bare en variant af noget allerede kendt. Kendt gennem fantasi og glæde over det, der skal og kan ske. Derfor er det så vigtigt at bibeholde den barnlige glæde, der ellers har så trange kår i min travle verden. Det er den dimension, der får den mindre strategiske forretningsmand/kvinde til at lykkes på trods af, at alt ikke er gennemarbejdet politisk eller evalueret og planlagt. Den dimension, der giver dig mulighed for at bevæge dig videre ud af nye spor i livet. Den dimension, der får dig til at kaste dig ud på uprøvet land og vinde. Den dimension, der får dig til at søge forandringen snarere end at nøjes med det sikre gammelkendte.

Det er glæden, der rykker – husk det, og glæd dig!