Hmmm… så sidder vi her igen. Nede ved Ringsjön foran det lille wellness hus med sauna i de magelige kurvestole og ser ud over søen. Solen sender sine sene stråler ned over os, mens vi nyder en kølig drink og det bare at være til. Om lidt skal jeg sætte aftensmaden på bordet. En rigtig dansk frokost med sild, mors frikadeller og Skensved slagterens spegepølse efterfulgt af en perfekt gorgonzola. Men lige nu, skal vi bare nyde, at vi er i Gamla Bo og igen har fået lov at låne Jens og Annes fantastiske villa ved søen.

Phillip og jeg har givet vores fædre turen i Fars dag gave, så i morgen skal drengene ud og spille golf og pigerne, mor og jeg, skal på shopping. Vi har aftalt, at vi sætter drengene af og forsætter rundt om Ringsjön og falder ind på de forskellige gårde med antik og skrammel.  Og sørger for at købe ind til aftensmaden. Helst noget fisk, men det vil tiden vise. Søndag, når vi har ryddet op og sagt farvel til huset, kører vi til Lund og ser domkirken og slentrer lidt rundt i bymidten og finder en hyggelig frokostrestaurant. Sådan er planen indtil videre, men intet er skrevet i sten, så alt kan ske.

I går aftes, mens vi drak aftenskaffe og spillede yatzy, kom myggene. Mange myg. Vi var nødt til at låne lidt myggebalsam fra lageret over køleskabet. Men alligevel blev vi ædt. Vi overgav os modvilligt. Meget modvilligt til en gang billiard. Det blev sent inden vi kom i seng efter en dejlig lang dag. I morges løb jeg min ”sædvanlige” morgentur op mod Höör, ned igennem skoven i udkanten af Ängsbyn og via golfbanen og Bosjökloster tilbage til Gamla Bo. Udsigten var som sædvanlig skøn oppe fra den gamle stubmølle, hvor jeg holder et hurtigt hvil for at nyde landskabet hele vejen rundt. Da jeg kom retur, var Johan i gang med kaffen og mor med at varme rundstykker. Det bliver endnu en fin dag, tænkte jeg.

Morgenmad på terrassen, masser af tid til alt og ingenting. En sjældenhed, der skal nydes og påskønnes. Vi kørte drengene til Eslôv golfbane og mor og jeg forsatte til Höör, for at handle et par småting til aftensmaden og et skaffe et kort over Skåne – det jeg investerede i sidst, lå selvfølgelig hjemme. Mor elsker antik og gammelt skrammel, og det gør jeg også selv, så jeg havde planlagt, at hun og jeg skulle til Fulltofta, hvor vi tidligere har besøgt kirken og laden i flere etager med antik og lopis ved siden af. På vejen stoppede vi ved Bosjökloster fiskerøgeri og købte sandwich til vores frokost og varmt røget laks til aftensmaden. Varerne smed vi af på vejen gennem Gamla Bo, hvor vi også fik køletasken flydt med vand og cider til turen.   

Jeg fandt Fullstofta med det samme, og vi nød de fine kalkmalerier i kirken, men antik laden var selvfølgelig lukket. Øv. Men der på bagsiden af kirken, i skyggen var en bænk, hvor vi satte os med vores ”kräft-sandwich” og kølig cider. Lige hvad vi havde brug for. Klokken var hen ad et, og varmen var tung. Heldigt at vi har aircon i bilen. Fantastisk opfindelse. På vejen tilbage mod Eslöv besøgte vi et par gårdbutikker, med økologisk kød og fine angora lammeskind, en kunstsmedie og en lopis – der virkelig var en skammelbutik. Så tiden gik alligevel hurtigt. Ude på golfbanen havde det også været succes, trods varmen. Da vi kom op på restauranten, sad de alle tre med en kølig drik, og hyggede.

Bilen fortalte os at der var 30 grader udenfor, men heldigvis er Jens og Annes have så lang og ligger helt ned til søen, at vi kunne sidde i skyggen med iskoldt vand, melon og svenske jordgubber. Lige hvad vi havde brug for. Mor fandt et blad, far fik en lur og Johan, Phillip og jeg fik båden pustet op, sat i vandet og kom ud på søen. Det luftede dejligt. Vi svømmede i det kølige vand, som godt nok var så grumset, at Phillip og jeg holdt hovederne oven vande. Men skønt og forfriskende, det var det. Om lidt skal vi have båden op og lave aftensmad – men inden da er det tid til en kold øl oven på en dag med masser af sol og oplevelser.

Lørdag aften spillede drengene igen noget billard mens mor og jeg diskuterede omlægning af vaner og i særdeleshed mad og motionsvaner. Vi havde lukket dørene for myggene og sat klimaanlægget og vifterne i gang, det var hot!

Søndag morgen er det så Johans fødselsdag, og vi dækker fint morgenbord ude på terrassen. Solen er allerede varm, eller rettere, temperaturen er ikke faldet meget i løbet af natten. De svenske kanelkapper, som jeg købte i går, smager skønt til kaffen på sådan en fantastisk søndag morgen, hvor en let brise gør varmen udholdelig.

Vi pakker sammen, rydder op og for gjort rent og sidder lidt i elleve i bilen på vej mod Lund og den berømte domkirke. Lund er en smuk gammel by, men her søndag formiddag var den som uddød. Vi slentrede lidt rundt og beundrede facader og gavle. Domkirken var lukket for turister indtil halv et, så vi fandt en lille café, hvor vi kunne sidde lidt med en forfriskning. Domkirken er faktisk ikke særlig køn udefra. Sandstenene er helt sorte og trænger til den helt store omgang. Men indenfor er der meget at se på bl.a. det astronomiske ur. Den moderne verden var også kommet til kirken. Ved indgangen stod en pult med en touch screen og en kort automat. Her kunne man på svensk og engelsk vælge at donere et beløb til fx kirkeorgler, ungdomsarbejde, svenske kirker generelt og til Domkirken i Lund specifikt.  Jeg fik mig et godt grin. Men hvorfor ikke. I katolske kirker køber du lys, og lur mig om der ikke er en lille fortjeneste her også? Her er en spade da en spade!

Det var bare for varmt til at tænke på frokosten, så vi besluttede at køre til Hundige Havn, hvor vi kunne sidde helt ude ved vandet. Det smagte da lidt af udsigten til Ringsjön, som vi lige havde forladt. Faktisk var det en perfekt disposition. For da vi nåede Fregatten kl. 14, var vi afkølede af aircon’en i bilen og havde fået lysten til en let frokost igen. Det var godt nok ikke meget plads, men vi fik et hjørne for os selv lige ud til havneindløbet, hvor vi kunne nyde synet af bådene, der stille sejlede ud og ind af havnen. Der var en let brise, så vi kunne lige klare det. Vi talte om det hyggelige og praktiske hus i Gamla Bo og hvor heldige vi er, at måtte låne det, det fantastiske vejr, om alle de små og store oplevelser vi havde haft og om hvor dejligt, det var at være væk sammen, trods det faktum, at vi til dagligt bor dør om dør. Der kunne snildt blive tale om en ”ommer”, hvis vi kan låne huset igen.