Det er bare en fryd at betragte min lille urtehave. Mine bønner snor sig op af mit bambus espalier, og squashen har givet 2 små bitte frugter. Salaten er ikke blevet til så meget, men alligevel nok til at vi fik salat af små spæde blade af egen avl i mandags med skiver af de små squash.  Mynten gror som ukrudt, og jeg har allerede flere gange lavet limonade af den. Bare en masse blade i en kande, kogende vand og sødetabletter på og så lade afkøle, sigte og stille på køl til man får lyst.

På terrassen står timian, basilikum, estragon, oregano og rosmarin samt en kæmpebusk salvie. Det er helt overdådigt som det trives her i varmen. Jeg hakker dagligt en skål friske blandede urter, som jeg drysser ud på alt fra salaten til sandwich og suppe. En rigtig energi bombe. Løvstikken bruger jeg også flittigt til salat og sammen med gulerødder og løg i ovnen samt til at koge med de nye kartofler. Løvstikken bliver nærmest sødlig, når den bages, rå skal man passe på med mængden. 

Jeg elsker at gå rundt i haven og vande og plukke og pusle. Det giver en særlig ro, synet af alt det grønne pyntet med blomster i alle mulige farver. Som for eksempel de gule og orange tallerkensmækker, der lyser op nede i ”skoven”, som dannes af den gamle kæmpe bøg, Rododendron og syrenbuske eller terosens gule blomster mellem hækken og fjeldribsene.

I går fik jeg befriet det lille fuglehus for efeu. Det bliver fuglene tilfredse med, der har været fugleunger i flere gange allerede. Men hver højsommer, indtager efeuen huset, så kun edderkopper kan få plads der inden, og hvert år fjerner jeg så det hele igen, så fuglene kan komme tilbage til foråret.

Jeg ønsker ofte, at jeg havde en havemand til det grove, så jeg kunne nøjes med at nyde, men på den anden side er jeg ikke så sikker på, at det ville være lykken. Faktisk synes jeg det er skønt om efteråret at rive blade sammen og mærke den kølige vind i ansigtet. At gå og planlægge, hvad der skal klippes til i vintermånederne, når safterne er trukket tilbage til stammerne. Og drømme om næste års urtehave og minde sig selv om at huske at så dild og sætte hvidløg, for det er jo i september/oktober, det skal gøres. Og det samme om foråret, når alle de visne grene fra sidste år skal fjernes, og vinterens skade skal gøres op. I år er der for eksempel gået rigtigt mange lavendler til, femten styk.

Hele forhaven plejer at være et stort lavendel hav, utroligt smukt er det med guldregnen, der står midt i bedet og lyser op med de gule ranker. I år er det kun ca. en 3 del fyldt med lavendel, resten døde i vinter. Derfor er jeg gået i gang med at formere lavendler. Jeg har lavet en lavendelplanteskole under blåregnen. Der står de godt alle de små potter med priklejord og en stilk lavendel i hver potte. De kan først plantes ud i det sene efterår, når jeg er sikker på at, der er kommet rodnet. Hvis det lykkes, har jeg om to år igen et lavendel hav, og hvis det så er egen ”avl”, er det jo bare endnu mere fantastisk.

Bedet i indkørslen med tujaerne gik også til i vinter. Det ærgrer mig. Vi havde ellers fået lavet nogle ret flotte firkantede søjler ud af tujaerne. Nu skal der være stenbed, synes mine forældre.  Det kan også blive pænt, hvis for mange stilarter bare ikke blandes. Vi har allerede en guldregn, som ikke lige matcher stilen, så vi skal være skarpe, hvis det ikke bare skal blive et roderi. Det projekt skal vi først i gang med til efteråret. Det er ikke tiden lige nu. Lige nu er tiden til at høste, pusle og nyde haven.