Jeg skal nok nå at nyde livet også! Siger jeg til Johan, mens han tvivlende ser på mig. Klokken er godt 9, vi har fået en dejlig middag med masser af grøntsager, præcist som jeg elsker den, har vasket op og nu er jeg på ved at fylde vandkander op til den daglige vanding af potter, urtehave og ”børne”-have. Det tager omkring 15 minutter, at få det hele vandet og så skal jeg lige stryge skjorter –

Det er en dejlig aften, dem har vi haft rigtigt mange af denne sommer, og vi er næsten hele tiden ude. Cikaderne synger, og her i august giver det mening at tænde for levende lys og fakler udendørs. Jeg kommer op fra urtehaven og nyder det idylliske lys og den svage guitarmusik, som Johan har sørget. Han venter på mig med friskbrygget kaffe, som jeg kan dufte på lang afstand. Sceneriet oser af hygge og nydelse. Jeg dumper ned på stolen ved siden af ham og skænker mig en kop kaffe.

Jo, jeg får tid til at nyde livet. Det er små øjeblikke som disse, der gør mig lykkelig og giver mig overskud. Så betyder det jo ikke noget, at man har masser at gøre på arbejdet og hjemme med oprydning, madlavning osv. Ranvita la Cour skrev et sted, at det var nonsens, når folk sagde, at de i 14 dage ikke havde haft tid til for eksempel at løbe en tur, folk lader jo ikke være med at gå i bad eller børste tænder, fordi de har mange ting om ørerne. Og hun har ret. Det er ren prioritering og holdning til opgaverne, der får os til at vælge fra eller til. Det handler om vilje og lyst til at se livets gøremål i et større perspektiv. Se den store sammenhæng og nyde de små detaljer.