I lørdags havde vi inviteret venner, familie og bekendte til en ny tradition kl. 16. Juletræet i gården skulle tændes. Vi kunne ikke have ønske en smukkere scene for vores 5 meter høje juletræ. Det havde sneet både fredag og lørdag morgen, så der lå ca. 30 cm over det hele. Vi havde sat fakler op i sneen og skovlet en sti fri, således at gæsterne kunne finde vej til både parkeringspladsen og omkring huset til gården og mørket var så småt ved at falde på, som de vinterklædte gæster begyndte at ankomme.

Der var en smule kaos på parkeringspladsen, som vores genboer havde stillet til rådighed pga. de store snemængder. En bekendt havde godt nok været der med gravkoen og skovlet et areal fri til parkering, men der var andre udfordringer for vores gæster så som for lidt plads, sommerdæk og snedriver. Heldigvis satte snevejret alle i julestemning, så intet kunne ødelægge festen.

Inde i gården stod far og mor klar med varm gløgg og julete serveret i nissekrus selvfølgelig og lidt over fire bød Johan velkommen og Phillippa tændte juletræet med sin fars hjælp. Stemningen fik tag i folk og enkelte stemte spontant i med glade jul. Helt forrygende. I farten havde ingen tænkt på at byde de hjemmebagte jødekager og lavendel biscotte rundt, men de fik hurtigt ben at gå på, da de kom frem. Gæsterne, som var en skøn blanding af vores og mine forældres venner og bekendte, gik rundt og hilste på hinanden og præsenterede sig, mens de varmede sig på gløggen og indsugede stemningen. Vi og gæsterne nød det i fulde drag.  

Da gløggen var ved at være slut, begyndte alle at trække inden døre, hvor et julepyntet hus tog imod med et stort udvalg af dekorationer og kranse samt et kæmpe udvalg af nisser, smukke skåle i porcelæn og glas, dekorerede æsker og akvareller og meget, meget mere, der var til salg og inspiration. Det var sjovt at se vores venners reaktioner både på lejlighedernes forskellige indretning og på min mors produktion. Vi har selvfølgelig fortalt om hendes undervisning, atelieret og alle de smukke ting, men ingen havde forestillet sig de mængder og heller ikke kvaliteten. På samme måde var mine forældres venner overraskede og betagede af mine dekorationer (og mine kulinariske evner).

For ikke at det hele skulle handle om pynt og indretning havde vi planlagt en vinsmagning af Joep Graalers økologiske vine fra Sydfrankrig. Desværre nåede vinen ikke hjem i tide, så den må opleves ved en senere lejlighed. Heldigvis stillede, Lotte Lei Ravn fra Vin & Hvidløg, et par spændende økologiske vine til rådighed, som Johan præsenterede i værkstedet – Lotte var nemlig sneet inde og kunne ikke selv deltage. Det var nu alligevel et festligt og for manges vedkommende, et kærkomment indslag blandt alt ”nisseriet”.  

Phillip, Henri og Oliver var udnævnt til at sørge for at køkkenregionerne kørte på skinner, de unge fyre varmede gløggen, teen og vaskede op efterhånden som tomme krus kom retur. Og hen af klokken syv havde de supperne klar. Jeg havde lavet min berømte minestrone og en gammeldags klar oksekødssuppe med urter, boller og dertil Jeannettes fantastiske bradepande brød med salt og olie. Gæsterne droppede ind og ud af mors køkken og fandt en stol, en sofa eller et hjørne, hvor de kunne forsætte samtalerne over suppen. Det var sjovt at se, hvordan gæsterne fandt sammen på kryds og tværs af generationer og tilhørsforhold.

Mætte af indtryk og god suppe, gik gæsterne rundt og fandt de sidste ting, de måtte eje og Søster, der hele vejen igennem var en uvurderlig hjælp som kassemester, udskrev tålmodigt regninger, mens mor pakkede den en sag i papir eller cellofan efter den anden.

Klokken halv elleve var de sidste gæster taget af sted. Vi satte os i køkkenet og kikkede ud på træet. Vi havde knap nok vovet at forestille os den succes, som dagen var blevet. Med vejrgudernes hjælp selvfølgelig, men alligevel.

1000 tak til alle jer, der nåede frem og var med til at tænde juletræet og hjalp os starte denne nye tradition, vi håber I kommer igen til næste år. Og til alle jer, som ikke kunne komme frem på grund af vejret, fødselsdage og julefrokoster og så videre, denne tradition forsætter. Sæt allerede nu X i kalenderen ved den 26. november 2011 – vi kan ikke love sne-idyllen som den i år, men vi vil gøre alt for at gøre dagen til noget helt specielt igen til næste år.