For mig er hvert nyt år ligesom at starte forfra, men på den gode måde. Jeg ser tilbage på det gamle år, nyder alle de gode oplevelser en gang til, smiler ved tankerne om alle de fjollede og småskøre ting og sager, der skete og minder mig om, hvor det gik galt, hvordan jeg måske kunne undgå, at noget tilsvarende sker og også tænkt en ekstra gang over, hvorfor så mange ting lykkedes for mig og min familie. Var det held, dygtighed, hjælp fra venner og bekendte og kunne det være blevet endnu bedre? Denne nytårs morgen føles helt speciel. Jeg er i Nyer med Johan, solen skinner fra en skyfri himmel og jeg er stadig lidt tung i benene efter gårsdagens mange ture ned af pisterne i les Angles og sikkert også af den gode bouillabaise og champagne, som vi hyggede os med.

Og samtidigt er der sket så meget spændende de sidste dage. Vi fik en uventet invitation til middag hos nogle genboer, som vi ikke tidligere har hverken set eller talt med. Vi var meget overraskede og beærede over de på den måde bød os velkommen. En fantastisk mulighed for at udvide vores netværk i Nyer. Jeg har brugt tid på at sætte mig nye mål og ønsker for 2011, men nu kan jeg slet ikke lade være med at ændre på og tilføje lidt til listen. Vi skal lægge grundstenene for vores fremtid i Nyer.

 I morgen, når vi kommer i byen vil jeg købe små kort, og så vil jeg gengælde invitationen til de spændende mennesker, som vi mødte hos Joëlle og Pièrre i onsdags. Og samtidigt takke for deres gæstfrihed. Vi når ikke festen i denne uge, men til sommer den 28. juli skal der være gilde. Men inden da skal jeg forbi din nye Nicole, som bor i huset med de grønne skodder, for hun har selv arrangeret og guidet vandreture her i omegnen, og sidder inde med en fantastisk mængde information, som jeg har brug for til sommer, når jeg har den første gruppe vandrere med til Nyer. Jeg er sikker på, at Nicole har det på samme måde, noget binder os sammen, og jeg tror, det er ”mine ånder” fra le hameau d’En, den lille ruinby ovenover Nyer, som jeg besøger, hver gang, jeg er i Nyer. Det eneste beboelige hus deroppe lige nu, ejes af Nicole. Det er FOR tilfældigt.

Der er mange, der synes, jeg er skør. For selvfølgelig kan man ikke planlægge alt. Det er rigtigt. Men det man kan gøre, er at ”bane vejen” eller på nydansk facilitere. Og hvis man ikke forsøger sig, ikke har viljen, så lykkes det jo aldrig. Hjemme i Danmark er Johan og jeg også ved at skabe nye relationer, så vi kan ligeså godt forsætte i det franske. Ikke at de gamle venner og bekendte ikke dur, for de er uundværlige, men livet forsætter og alt ændrer sig, og selvom man skulle stå stille (men det gør vi ikke), ville verden og ens personlige tilværelse alligevel ændre sig. Og behovet for nye relationer meldr sig. Og en anden ting, det er min erfaring at nye relationer, bringer nye behov og ønsker, så i år er det altså lagt godt i ovnen, så nu er det op til Johan og jeg at få det bedste ud af de nye muligheder.

 Jeg har taget udfordringen op – og ønsker mig tættere på alle de nye, spændende mennesker, vi skal lære at kende i 2011, men samtidig holde fast i alle de gode, gamle løfter. Så må livet da blive en fest.