Hvor er det bare fantastisk at sidde her i Nyer i køkkenet, hvor der før var hundekoldt om vinteren, med bare tæer i klipklapperne og nyde en god kop kaffe. Sidste vinter da vi besluttede, at nu skulle det være; nu ville vi bruge sommerferien på at rive gamle fliser op, lægge varmenet og nye fine, lyse fliser, så var det selvfølgelig med den overbevisning, at det ville kunne lade sig gøre. Men da vi i sommer lige præcist blev færdige med projektet, men ikke havde tid til mere end at se at gulvvarmen virkede, så var vi noget spændte på, hvad der ville møde os, da vi den 27. december meget, meget tidligt om natten ankom. Patric havde været forbi og tænde for varmen et par dage før, og da vi trådte ind i huset, var det til 15 graders varme. Vi kiggede på hinanden og kunne slet ikke fatte, at det var lykkedes.

Mere blev det ikke til, vi havde en 23 timers køretur bag os gennem Tyskland, hvor vejret var meget dårligt, så vi strøg på hovedet i seng – en om ikke varm seng, så en kuldslået seng. For dem, der aldrig har prøvet at gå i seng i et hus, der er 5-8 grader varmt, kan ikke forestille sig nydelsen, men for os, der har prøvet det, er følelsen ubeskrivelig!

Vi har brugt de første dage på at køre gamle radiatorer, komfurer, brokkerne fra gulvet (vi var uden bil sidste sommer) og alt muligt andet gammel ragelse på lodsepladsen og pakke ud og installere nyt komfur, emhætte osv. og indrette vores ”nye” køkken, så vi kan være her. Til juni kommer mine forældre med Annie og Vagn, for at give det sidste touch i form af afrundede kanter på bordpladerne, hylder under vasken og over køkkenbordet – men indtil videre fungerer køkkenet fint, som det er. Jeg har lige været gennem ilddåben, for Edwige og Jean Marc kommer til middag. Minestrone, focaciabrød, kyllingesalat, tarte tartin og hjemmeristede mandler – og det fungerede, bortset fra at jeg manglede et rivejern, en vægt, et decilitermål og andre småting. Alt er klart til det sidste step inden servering, når gæsterne kommer. Jeg skal blot lave små laksehapser lige før gæsterne kommer, der servere i køkkenet med champagne, mens suppen varmer. Resten af middagen får vi oppe i spisestuen, men mon så ikke at køkkenet og gulvvarmen skulle være indviet?

Nu er det så bare at drømme om, hvad far og Vagn får ud af resten og hvordan det kommer til at se ud, når mor og Annie får malet ”dørskilte” og indrettet, for jeg har nu erfaring for at det, jeg drømmer og ønsker på en eller anden måde går i opfyldelse, så jeg er allerede godt i gang med fantasierne.