Ja, ja, jeg ved godt, at jeg altid siger til andre, at det er, fordi de ikke gør sig umage og ikke vil investere det, der skal til for at styre rette vej igennem det kaos af opgaver, forslag, tilbud og fristelser, som vi hver dag udsættes for. Og jeg indrømmer også, at jeg er rimelig arrogant i min tilgang til alle undskyldningerne, som alle har på rede hånd, for hvorfor det er gået så galt eller, hvorfor de ikke er kommet i mål. Men jeg kan godt se, at det kræver overskud hele tiden at holde sig til planerne. Overskud både mentalt, fysisk og socialt.

Når man ikke har overskud, kan du ikke bevare overblikket, og uden overblik farer du vild! Og der er jeg om ikke andet, så stærkt på vej hen. Og jeg må sige, at jeg har mange gode forklaringer, bortforklaringer, søforklaringer, das ganze und Ich habe es! Men det må være slut lige nu! Fra og med i dag vil jeg afsætte tid til Merethe, så hun kan komme ovenpå igen.

Jeg skal lave smoothies for at booste energien, undlade søde sager (måske en udfordring), jeg vil løbe 4 gange om ugen (ikke noget problem), så min fysik kommer på plads, jeg vil revidere mit vision board for at sikre, at det jeg ønsker, er det jeg arbejder hen imod (kræver lidt disciplin), og jeg vil meditere hver morgen (kan blive en virkelig udfordring) for at sikre mit mentale overskud igen kommer på plads. Og til sidst afsætte 15 minutter hver dag til at tjekke lister og udfylde skemaer (skulle ikke blive noget problem).

Bare det at beskrive situationen er livgivende, skaber ro og giver positiv energi, hvilket er præcist, hvad jeg har brug for i denne situation. Jeg kan allerede føle ændringen i mit liv og glæder mig vildt til at kunne sætte i værk. Men hvorfor gik det så skævt. Jo, jeg må indrømme, at jeg ikke prioriterede at opdatere mine tjeklister og skemaer. I mit overmod troede jeg, at jeg kunne holde det hele i hovedet, fordi jeg var så vant til den struktur, som gør det muligt for mig, at nå så mange forskellige ting. Jeg bildte mig ind, at det var blevet til så meget rutine, at jeg spontant ville følge sporet. Men heldigvis, må jeg så sige, er jeg ikke en maskine, der kører alt på rutinen. Jeg gør som alle andre, følger min ”lyst”, når det overordnede mål forsvinder ud af synsfeltet og mine skridt ikke ledes. Og lysten er så åbenbart ikke rutinepræget. Endnu engang kniber jeg mig i armen, fordi det må siges at være heldigt. Det betyder så bare, at jeg skal overholde mine egne ”regler” for struktur af dagligdagen, så jeg kan nå alle de ting, jeg gerne vil og på den måde, som jeg gerne vil have det skal ske. Suk! Ingen smutvej her. Men det er jo det, jeg prædiker for alle andre… hvem sagde boomerang? Men jeg nåede lige at dukke mig.

Nu sidder jeg så her og pudser glorien. Jeg har lige opdateret de næste par ugers to do liste, tjekket med Johan for sene møder, større arbejdsopgaver, der kan påvirke privat, tjekket med Phillip, hvornår han regner med at overnatte hjemme, fået opdateret og samlet materialet, der skal bruges i Nyer og fået overblik over køleskab og fryser. Nu er det ren Merethe-tid, største udfordring er at vælge, om jeg skal lægge en ansigtsmaske, om jeg skal ordne mit klædeskab, eller om jeg bare skal smide mig i en lænestol og vente til anfaldet er overstået. Den udfordring tager jeg gerne op!