Forleden dag var jeg heldig, meget heldig. Der var østers på tilbud i Netto. Og hvad ville være mere på sin plads end at spise østers og drikke champagne efter en lang arbejdsdag i begyndelsen af januar? Nej vel, sådan bliver hver dag til en fest tænkte jeg, og købte rigeligt.
Nu er det først for nyligt, at vi er begyndt at spise østers. Faktisk har vi begge haft mindre gode oplevelser med østers, og det var en af de ting, vi aldrig valgte fra menukortet. Men sidste år mellem jul og nytår, hvor vi var inviteret til middag hos vores naboer i Nyer – vores tilflugtssted i de franske Pyrenæer – stod forretten på østers. Det var noget af det lækreste, vi nogen sinde havde smagt. Joëlle havde åbnet alle østers og lagt dem på en rist som Claude, en af de andre gæster, placerede over gløderne i pejsen, mens alle holdt øje med lækkerierne, så de ikke fik for meget. Bare det at ”koge” østers i stuen omgivet af søde mennesker, gav en fantastisk stemning. Joëlle serverede østerserne med et stænk af citron. En himmerigsmundfuld.
Johan besluttede straks da han så skallerne, at dette var et job for en mand. Han tog forklædet på og gennede mig ud på en løbetur – det blæste kraftigt, småregnede og var koldt, da jeg løb af sted med min pandelampe og mobilen i lommen. Jeg var ikke helt sikker på, at jeg havde lyst. Men det var tilsvarende skønt at komme hjem, hvor en luksusmiddag ventede i stearinlysenes skær. Johan havde også åbnet alle skallerne og stillet dem på rist, men han havde drysset med lidt rasp, friskrevet parmesan og på enkelte et strejf oregano inden de kom i ovnen på 220 grader i 8 minutter og med grill i 2 minutter. Johan gav østerserne et par dråber lime ved serveringen og skænkede en mousserende Palo Alto i glassene. Romantisk eller hvad?