Jeg har tænkt meget over tillid på det sidste. Hvad tillid betyder for mig som person og hvad min tillid betyder for mine omgivelser. Men ikke mindst over hvordan jeg opnår andres tillid. Jeg har nemlig opdaget, at jeg får masser af energi, når andre viser mig tillid og er åbne og anerkendende over for mig.

Det er der selvfølgelig ikke noget nyt og banebrydende i. Det er noget, der er beskrevet og undersøgt til mindste detalje siden midten af sidste århundrede. Og en af de ting, jeg har arbejdet med selv i mange år. For en ting er nemlig at vide det, og en anden ting er, hvornår du som person er klar til at modtage tilliden. Opdage den er der og så turde tro på, at den gives dig uden bagtanker. Og hvis der er bagtanker, så har de ikke negativ indflydelse på dig! Tillid til at andre vil dig det godt!

Som sagt, tillid giver energi. Og nu er jeg begyndt at tanke den energi op aktivt, hvor jeg kan slippe af sted med det. Og jeg er nu kommet til den konklusion, at tillid ikke er en knap ressource og endnu vigtigere, der er ikke nogen risiko for underskud på tillidsbalancen, de få ”uheld”, der måtte være opvejes nemt af alle succeserne. Igen, det har jeg for længst læst mig til, det nye for mig er, at jeg nu føler jeg den og tør tage imod den!

Jeg vil i blind tillid dele et par eksempler fra den seneste tid. Hændelser, som jeg nok aldrig glemmer, og som virkelig gav mig energi. For en måned siden spurgte jeg min mand, om han ville bage tærter til frokost for min vandregæster, fordi jeg ved, at det er noget, han kan. Johan er nemlig ikke nogen ørn i et køkken. Jeg havde, for en sikkerheds skyld forberedt fyldet, og stillet det frem i grupper og lagt en seddel med tid og grader og gennemgået processen aftnen inden, så intet kunne gå galt. Da jeg kom susende hjem 20 minutter før gæsterne, så jeg til min rædsel at fyldet var bagt uden bund… Jeg vidste, det var et uheld, så efter et øjebliks frustration, fik jeg bund under fyldet og fremtryllet et udmærket resultat. Johan havde tillid til, at jeg nok fandt en løsning, så det gjorde jeg. Min tillid til Johan er intakt. Og jeg følte endda et øjebliks sus af uovervindelighed. Hvis jeg skulle gøre regnskabet op, var det trods alt et plus!

For 3 uger knækkede jeg en 60 cm lang pil med min hals, fordi jeg troede på, at Asger Fredslund fra Sirius Partner vidste, hvad han talte om. Jeg var til et PA netværksmøde og temaet var tillid. Tillid i form af at turde lægge ens liv og overlevelse i en anden persons hænder. Det kildede lidt i maven, men måtte prøves. Jeg tror, Ane, der holdte mod, da jeg trådte frem mod hende og knækkede pilen, havde større overvejelser – hun ville jo blive drabsmand, hvis det gik galt. Men jeg var sikker på, at det ikke var hendes ønske. Det var en fed fornemmelse. Så det var rent plus.

I forrige uge afholdt jeg den anden ”smag for naturen”-tur. Med fuld dagsforplejning. Formiddagste med brød, frokost og eftermiddagskage, alt sammen tilberedt af urter samlet i naturen, fordi jeg havde tillid til, at jeg kunne inspirere andre til at gøre forsøget selv. Jeg var helt oppe i gear og kunne med det samme mærke at mine/Dansk Vandrelavs gæster viste mig tillid, da en af gengangerne fortalte om den brændenældesuppe, hun havde lavet siden sidste tur. Jeg kom til at tænke på de tyske autobaner, med de store tankstationer langs vejen. Flere gange under vejs tankede jeg tillid op – når jeg stoppede for at fortælle om skovsyren, løgkarsen, violen osv. Jeg nød det i fulde drag. Kombinationen af veltilrettelagte rammer, der skabte tillid og min entusiasme, der smittede, omsluttede gruppen, således at det ikke betød noget, at jeg kun havde svar på 90 % af alle spørgsmålene, der blev stillet. Og der var mange. Plus i 3 potens til regnskabet, tænker jeg.

I sidste uge indkøbte jeg 160 ”store nye” sportstasker i vores interne netbutik, fordi jeg havde tillid til, at de faktisk var ”større” end dem, der allerede var i butikken (der var ikke nogen størrelsesangivelse). Sådan kan man lade sig narre. Men selvom min tillid blev gjort til skamme i det ene tilfælde, så var det også selvforskyldt. For den kloge ville jo have undersøgt nærmere, netop fordi der ikke var en størrelsesangivelse. Så moralen er at kombinationen af dumhed og tillid ikke tæller med som tillidsplusser. Men det skulle jo også være til at undgå.