Jeg tror, jeg er nået til det, der kaldes et vadested. Et sted hvor man stopper op og er nødt til at vurdere enten hvordan man kommer over strømmen og videre, eller hvordan man forsat skal kunne forblive, hvor man er og samtidig berige og bidrage til livet. Det er super spændende og skræmmende, jeg er totalt handlingslammet, men jeg ved også, at DET i sig selv er en handling. Så bare for at gøre noget har jeg sat den ene fod ud i strømmen. Det er ikke ubehageligt. Jeg kan godt være her lidt endnu. Udfordringen er ikke i hvilken retning næste skridt skal sættes, bare hvor langt det skal være.

Jeg kan allerede nu se, at jeg når de mål, jeg satte mig for 2013. Jeg ville dygtiggøre mig i formidlingen af vilde urters anvendelse i hverdagen og fortællingen af Valløs lange og omfattende historie. Og jeg turde endda slippe tøjlerne en smule og lade mig flyde med strømmen. Det har været en ny og skøn oplevelse og det har givet mig ny energi til at forsætte! Jeg føler mig dybt privilegeret og taknemmelig for al den hjælpe og uventede opbakning, jeg har fået.

Her midt i lavendel- og kirsebærhøsten tænker jeg så småt på aktiviteterne for 2014. Det er jeg nødt til, når jeg skal få mest muligt ud af den tid, der er til rådighed for La Menagerie aktiviteter. Målet er stadig at blive en god formidler og klog gammel kone, så der kommer helt sikkert flere smag-for-naturen-, urte- og Vallø-ture næste år. Jeg har allerede flere bookinger inde. Fantastisk ikke sandt?

Det kræver balance og overskud at have mange bolde i luften, derfor forsætter mindfulness og mindful walking at fylde en del i mit liv. Og jeg vil forsat også støtte andre i at finde balancen og den personlige indre kerne og arbejder tæt sammen med Lotte Trinhammer på en rejse med en kombination af yoga, vandring og mindfulness til Pyrenæerne i uge 19 og et par workshops i det fri i forsommeren 2014.

Det er tid til at forlade vadestedet og vælge skridtlængde. Jeg tager bare et lille et frem… så jeg kan få sjælen med og igen bare være her og nu og lade fortid og fremtid passe sig selv. Det kan jeg jo altid tage frem, hvis livet ikke kan leves lige nu!