Sådan har jeg tænkt et stykke tid nu. Intet kommer ud af pennen og intet kommunikeres på hverken blog eller FB. Det er mærkeligt. For jeg har faktisk en masse at fortælle, men ingenting får jeg skrevet – men syltet har jeg både grønne tomater og blommer. Og vandret i Pyrenæerne, hygget med mine søde turdeltagere og nydt at være den, der vidste det hele. Og jeg har kreeret de skønneste engle af træsplinter fra den tidligere sydgavl på Egøjevej. Så jeg hygger mig. Måske er jeg bange for at det skal stoppe og nedtoner det ubevidst for ikke at Jante skal ødelægge det hele? Det kunne godt tænkes – og det skal ikke ske! Jante har ikke længere magt over mig. Jeg kan være både urte-dronning, kogekone, flyttemand og supersekretær på én gang.

Det eneste som er rigtigt forandret i min hverdag, er min løberutine. Jeg cykler hver dag i stedet for, og kommer ikke ud at løbe 3-4 gange om ugen som jeg ellers har gjort i rigtigt mange år efterhånden – men heller ikke det skal ødelægge noget, så derfor besluttede jeg i går, at gøre noget ved det. Jeg var ude at løbe for første gang i 2 uger – og det var skønt. Jeg tjekkede de vante stammer og fandt masser af honningsvampe, som vi tåler og et par helt store poresvampe – ikke tøndersvamp og heller ikke randbæltet hovporesvamp. Det er ligegyldigt, den kan ikke spises, men vil gøre sig fantastisk som dekoration. Jeg glæder mig allerede. Og så var der jo de store tragthatte langs stien, de kom også med hjem. Faktisk lavede jeg depoter, for jeg kunne ikke have det hele med i lommerne, så da jeg kom hjem sprang jeg på cyklen og susede af sted for at ”generobre mine fund”!

Og allerede nu sidder jeg og skriver – det er da gode tegn. Og selvom det ikke er de store tanker, så tæller det med – denne gang. Så må det de dybere betragtninger komme, når de melder sig –