Efter min mening, skal traditioner være til gavn og glæde og ikke en sur pligt. De skal udvikle sig i takt med at årene går og vores muligheder og interesser ændrer sig. Derfor ændrer jeg og mange andre hele tiden en lille smule, på det vi ”putter i” traditionerne. Vi bevarer det bedste – for intet kan være ”som det altid har været” – det er tiden for kort til! Både vi selv og vores omgivelser ændrer sig, derfor skal traditionerne også følge med, hvis vi skal blive ved med, at holde af dem.

 I 2014 starter fjerde sæson med ”smag for naturen”- ture – og så er det vel blevet en tradition og jeg har foretaget et ”serviceeftersyn”. ”Smag for naturen” turene bygger på det sociale samvær og mit ønske om, at vilde urter og bær skal være en del af vores daglige kost. Det er et faktum, jeg ikke rykker ved. Men vi kan ændre på så meget andet.

 Tjek 1: Det sociale samvær klarer sig selv og udvikler sig hele tiden – det er sørger vandringen og deltagerne selv for.

Tjek 2: Det er stadig skønt at have et formål med at gå en tur – og det er stadig sundt at spise grønt, derfor er der statig også grundlag for at sanke og anvende vilde urter.

Tjek 3: Det er sundt for sjælen at være ”i pagt med naturen”. Du oplever ro, velvære og harmoni. ’

 Derfor kommer turene i 2014 traditionen tro til at indeholde masser af udveksling og formidling af urtekundskaber, en masse frisk luft og opmærksomhed, der er med til at give ro og indsigt i det, vi har gang i, nemlig at identificere vilde urter, således at vi sikkert og trygt kan indsamle, tilberede og servere naturens lækkerier for vores kære. Det tvist, der skal holde traditionen oppe, er sidste års eksperimenter i køkkenet og et pust fra Pyrenæerne, som jeg er så besat af. Jeg har fortsat ufortrødent med at udfordre venner, familie og mig selv med nye opskrifter med ”gamle” urte-kendinge. Nogle har ikke levet op til mine omgivelsers hårde krav, andre har været en stor succes og dem glæder jeg mig til at dele med jer.

 – Og så har jeg udvekslet opskrifter med min katalanske veninde og urtekyndige bjergguide, Edwige – Det glæder jeg mig også til at præsentere, selvom jeg er støt på en udfordring! Danmark og Frankrigs fødevarestyrelser er ikke helt enige om, hvilke vilde urter, vi kan spise… Edwige og jeg har søgt og forespurgt hos myndighederne og besluttet, at hvis Frankrig og Danmark ikke er enige, så samler og spiser vi fremover ikke urten…!  

 Jeg siger derfor farvel til min og familiens ynglingsforret og snack – stegt kulsukker – den anses for kræftfremkaldende i Danmark, men som værdifuld kilde til protein i Frankrig. Jeg indtroducerede kulsukkeren for mine deltagere i 2012 – men advarede pga ovenstående i 2013 og håber at mine deltagere generelt har fulgt mit råd om løbende at holde sig orienterede omkring vilde urter på fødevareministeriets hjemmeside, men samtidig også selv vurdere faren. Nogle drikker vin, spiser lakrids og måske endda fisk fra Østersøen, som jeg selv. Det er ikke ”sundt”, mit budskab er at, vi skal bare være bevidste om de mulige konsekvenser af vores valg. Og så bare leve som vi selv ønsker!

 Og så ønsker jeg stadig at inspirere dig og andre til at nyde det privilegium, det er at kunne samle sin egen mad i parken, baghaven, ved stranden eller i skoven, altså der hvor man kommer forbi dagligt. Det skal være let og ligetil at komme i gang med en god hverdagsvane. Og det er vel i bund og grund det, jeg gerne vil formidle.

Sidst men ikke mindst ”naturen smager efter min mening bedst, når man tilbereder den ukompliceret og lige til. Gourmet er fantastisk, men mindre kan faktisk gøre det”. Det ved du allerede, hvis du har deltaget før, men helt sikkert når du har deltaget en enkelt gang. Det føles pluseligt naturligt for dig, at snuppe et par urter med på vejen hjem fra enhver vandretur. Du vil slet ikke kunne lade være, og det bedste er, at det også vil glæde andre.