Here you will find what’s cooking in my kitchen for friends and family.

Den 29. juni.

På sådan en fantastisk dag, som idag – fuld af sol og blå himmel, skal maden selvfølgelig også være fuld af sol, og hvad er mere nærliggende end en tomatsuppe. En rigtig tomatsuppe af friske, økologiske tomater!

Nogle gange synes jeg, tomatsuppen skal være forret, men når det er varmt, er den rigtig fin som hovedret. I dag  får vi blot en lækker sprød salat med feta og oliven som forret. Det er da både nemt og sundt. Du får opskriften her:

Tomatsuppe til 6 personer

1,5 kg tomater uden skind, 1,5 l økologisk bouillon, 3 spk tørret oregano, 3 fed knust hvidløg, 1 spk olivenolie, Salt og peber, friske krydderurter

Skold tomaterne, ved at skære et kryds i skindet på tomatens top og hæld kogende vand udover og lad stå i ca. 5 min, indtil skindet let kan trækkes af. Fjern blomsten med et “keglesnit” i tomaternes bund og skær dem i mindre stykker. Hæld olien i en stor gryde og tilsæt knust hvidløg og lad det stege uden at brune i 3-4 min. Tilsæt tomaterne og lad småstege-koge i ca. 15-20 min under låg sammen med oreganoen.  Blend tomaterne til en jævn puré og tilsæt bouillon. Lad småkoge i ca. 15 min tilsæt friskhakkede krydderurter fx basilikum, oregano eller persille.

Ønsker man en fyldigere suppe eller har man en rest kogte bønner, grønne eller hvide kan disse tilsættes.