Vi brænder alle for noget …

 … jeg brænder for at få naturen tilbage i hverdagen; i vores mad og i vores tanker. At få ro på og overskud til at se og indse.

Ikke så mange dikkedarer, bare liv for fuld udblæsning!

Det er blevet moderne at samle og spise vilde urter fra naturen, og det vrimler med tilbud om oplevelser i den kategori. Jeg har med stor fornøjelse deltaget i flere forskellige, lige fra gourmet- til overlevelsesture, men synes jeg mangler noget.

Og det er det NOGET, jeg vil forsøge at give et bud på de 4 planlagte Smag for naturen ture i løbet af 2012. Naturen som spisekammer er for de allerfleste stadig ukendt eller eksotisk, derfor kommer fokus til at ligge på, hvad man nemt kan finde, genkende og anvende i stedet for, og hvad der er spiseligt versus ikke spiseligt.

Samtidig er mit mål at inspirere andre til at nyde det privilegium, det er at kunne samle sin egen mad i parken, baghaven, ved stranden eller i skoven, altså der hvor man kommer forbi. Det skal være let og ligetil at komme i gang med en god hverdagsvane. Og det er vel i bund og grund det, jeg gerne vil dele med jer.

Jeg vender det hele på hovedet og inviterer på vandretur, der giver dig røde kinder og, hvor vi også skal smage på urter, bær og svampe tilberedt undervejs. Jeg vil dele mine bedste opskrifter og erfaringer med mad fra naturen med jer.

Naturen smager efter min mening bedst, når man tilbereder den ukompliceret og lige til. Gourmet er fantastisk, men mindre kan faktisk gøre det. Og jeg vil vove den påstand, at har du deltaget på et par af mine ture, vil det være naturligt for dig, at snuppe et par urter med på vejen hjem fra jobbet, hundelufteturen eller bare luft-i-næsen-turen. Lige nok til at krydre din omelet, lave en suppe eller en pesto til et stykke ristet brød. Og har du lyst til mere, så er det bare at gå i gang!

Gratis vitamintilskud eller fattigrøvsluksus kalder jeg det. Du vil slet ikke kunne lade være, og det bedste er, at det også vil glæde andre.

God tur og velbekomme!

Smag for naturen 1 – søndag den 4. marts 2012 – De skønne nælder.

Det spæde forår indtager Vallø Slotspark og vi ser på de første forårstegn på vejen ned gennem Purlunden og Pramskoven til Solgårdsparken, hvor et bord med spændende nælde-tapas venter os. Nælderne er perfekte fra lige nu og helt frem til det sene efterår, hvis du blot plukker de friske skud, men mon der er andet vi kan finde? Vi går tilbage til Køge via stranden.

Brændenælder har altid irriteret mig. Bare det at stave til ordet, er en evig plage… er det nu med æ eller a? Og så er de næste ikke til at udrydde, hvis man først har fået dem indenfor i haven. Og hvem gider spise noget blot, fordi det er sundt? Så i mange år har jeg holdt mig til spredte forsøg på at udrydde bestanden i min have. Uden større held.

Startskuddet til min jagt på den perfekte nældesuppe gik en dag på Køge Torv til Foreningernes dag arrangementet, da spejderne og undertegnede for gud ved hvilken gang serverede nældesuppe, og hvor den ene efter den anden venlige bedstemor eller forældre afslog at smage. Når jeg spurgte, hvorfor de ikke ville smage, så kunne ingen faktisk svare. De syntes bare ikke, det lød lækkert eller så indbydende ud. Og hånden på hjertet, så lod serveringen i plastikglas noget tilbage at ønske, selvom det smagte fint. Jeg besluttede at lave en fantastisk nældesuppe. Tilberedt med gode råvarer og serveret så delikat, at ingen kan afslå. Nu er nældesuppe en del af mit faste ”gæstemadsrepertoire”, og jeg har samtidig lært at værdsætte nælderne bagerst i haven.

Og brændenældesuppen er en smagsoplevelse, der overrasker fordi brændenælder ikke smager, som noget andet end… brændenælder. Når det går op for en, at nælderne kan anvendes til andet end overlevelse og kuriositet, bliver det først rigtigt interessant. Nælder er blevet IN, og det er blæret at servere sin egen personlige nældesuppe eller pasta med nældepesto.

Der er selvfølgelig også andre urter at se og smage på, for eksempel kan vi være heldige at finde lancetformet vejbred, spæd røllike, en lille bellis, spæde mælkebøtter og måske endda skvalderkål.

Personligt synes jeg, at mælkebøtterne er ret bitre, men en god dressing med citron og olivenolie kan rette noget op, og hvis du så samtidig blander ”bøtterne” med ”mild” salat, en smule høvlet parmesan og ristede, hakkede mandler, så bliver det til en meget fin forårssalat og finder du lidt bellis, så skal de selvfølgelig også i salaten. Bellis er i øvrigt meget delikat og pynter i enhver salatskål. Jeg har ikke fundet andre anvendelser endnu.

Lancetformet vejbred er god til pesto sammen med røllikebladene og måske et par brændenælde toppe, her er det igen den individuelle smag, der er afgørende. Og det skal jo være besværet værd, så hvis man som fx min søn kun vil have original italiensk basilikumpesto, så giver det ikke meget mening for ham at eksperimentere. Men jeg synes, det er besværet værd i løbet af foråret eller forsommeren, at lave en pesto, når jeg alligevel har været ude på en vandretur, hvor jeg har haft mulighed for at samle. Det er ligesom oplevelsen holder længere, og det er det, det handler om for mig. Min metode er at blende en god håndfuld urter med olivenolie og en håndfuld mandler, hasselnødder, solsikkekerner hver for sig, og så blade en ske af hver, tilsætte revet parmesan, salt og peber, chili og ekstra olivenolie og så prøve mig frem. Måske skal der dobbelt så mange nødder til, eller krumme af et godt brød, eller flere blendede urter. Der er ikke to pestoer, der er ens. Og et godt råd er at starte med en meget lille portion, for inden du ser dig om er mængde vokset, med en ske til af dit og en smule mere af dat, men det er sjovt og selvom min søn aldrig har syntes, det kom i nærheden af den italienske variant, så har vi haft meget sjov ud af at smage til og diskutere smagsoplevelsen.

Og så er der jo brændenældeteen. Jeg er faldet pladask for Kaffekrukkens to brændenældeteer, teer, Klosterhaven og Markussens universal, som jeg giver smagsprøver på. Kaffekrukken ligger på Køge torv, se mere på www.kaffekrukken.dk. Jeg synes slet ikke, det kan svare sig at blande selv, og hvorfor så ikke bare nøjes med at gøre det, der kan svare sig i tid, penge og oplevelse, medmindre te er et specifikt interessefelt?