Løgkarse, kulsukker, skvalderkål, skovmærke og meget mere. Foråret er i fuld gang og urter vælter op af jorden. Jeg fortæller om Vallø Slot og park, inden turen går videre ned gennem skoven, mens vi samler urter. Løgkarse, kulsukker, skvalderkål, brændenælder står parate til at høste og må bare indgå i frokosten, som vi giver sidste pift og spiser i Solgårdsparken, inden vi går langs stranden og strandskoven retur til Køge station.

Første ”smag for naturen”-tur handlede af gode grunde om brændenælder, for det er noget af det første grønne, der dukker op af jorden, Jeg nu i snart 2 måneder har brugt brændenælder i madlavningen, og jeg er på ingen måde træt af dem. Brændenælderne er og bliver den tro følgesvend hen over året, selvom de må træde lidt i baggrunden, nu hvor alt andet også er dukket op, er de stadigvæk et godt gratis fyld og en vigtig kilde til vitaminer. Lige nu er løgkarsen og ramsløgene perfekte. Begge smager skønt af løg, ramsløgene lidt mere hvidløgsagtige, men hvor løgkarsen er fantastisk også rå i salat, så er ramsløget hurtigt slattent og egner sig bedst hakket, blendet eller viklet om et stykke fisk, der bages i ovnen. Derimod er ramsløgets blomster, der kommer i maj en delikatesse i en salatskål, de smager skønt hvidløgsagtigt, pynter og giver ikke dårlig ånde. Løgkarsens blomster er ikke nogen oplevelse og når først løgkarsen sætter stængel, så er bladene heller ikke længere specielt lækre rå, og må hakkes eller anvendes til suppe – men så er de også rigtig gode, nemme og praktiske, fordi der er så mange blade på hver stængel. Jeg plejer at slå både løgkarse og skvalderkål og ”mit hjørne med nælder” med græsslåmaskinen, så jeg forlænger perioden med ”spæde” blade. Alligevel er det lige pludseligt blevet for groft, og mine hjemmedyrkede salatblade tager over. For mig er det ren terapi at gå ude i min have, når jeg kommer hjem fra jobbet og samle til aftensbordet, og hvis du ikke lige har en have, så må du smutte forbi parken på vejen hjem eller have en pose med på løbeturen. Et lille ”strække ud”- stop ved en hæk eller ved på en lejeplads er værd at overveje. Det bliver nemmere og nemmere at huske, når man smager, hvor godt det er.

Til påske serverede jeg ”græsplænen” som salat til den varmrøgede laks. Eller det kaldte min mor fadet, som blev serveret. Hun bestemte stille og roligt alle ingredienserne i salaten, og hun var ikke helt sikker på, om det ville smage godt. Faktisk lukkede hun øjnene, da hun førte gaflen til munden. Og hun gjorde det kun, fordi hun vidste, at det betød noget for mig. ”Hmm”, sagde hun så, og så var både søster, nevøer og morfar også med. Det er forunderligt, hvad en citron/olivenolie dressing kan gøre ved små mælkebøtter, skvalderkål, bellis og løgkarse pyntet med viol og hasselnødder, der ledsager en god laks. Min mand og søn er vant til den slags mad og spiser alt. Dog forbeholder de sig ret til ganske uhæmmet og højlydt at kritisere, hvis det ikke smager eller har en underlig konsistens. Men denne lakseanretning, syntes de, er fantastisk.

Jeg synes, den udover at være god, også er smuk. I tilgift har den givet mig minimum et kvarters Merethe-tid i haven, hvilket er tæt på fantastisk. På den måde er vi så oveni købet enige i familien. Er det ikke mere end 3 ting? Det allerbedste er, at du kan gå hjem og gøre nøjagtigt det samme, og hvis du er så heldig, ikke at have en plantekyndig i familien, så slipper du oven i købet for ”min mors skepsis” – det er hele 5 ting – og dermed kan Kinder ægget godt pakke sig.

Lancetformet vejbred og røllike er stadig i fin form til pesto, det er bare at gå i gang. Pesto er en helt privat og meget vigtig sag ifølge min søn. Og jeg er ikke helt uenig, om end min smag er lidt bredere en bare pesto genovese. Jeg synes, det er besværet værd i løbet af foråret eller forsommeren at lave en pesto, når jeg alligevel har været ude på en vandretur, hvor jeg har haft mulighed for at samle eller ligefrem høste. Det er ligesom oplevelsen holder længere, og det er det, det handler om for mig. Min metode er at blende en god håndfuld urter med olivenolie og en håndfuld mandler, hasselnødder, solsikkekerner hver for sig, og så blade en ske af hver, tilsætte revet parmesan, salt og peber, chili og ekstra olivenolie og så prøve mig frem. Måske skal der dobbelt så mange nødder til, eller krumme af et godt brød, eller flere blendede urter eller en smule citronskal? Der er ikke to pestoer, der er ens. Og et godt råd er at starte med en meget lille portion, for inden du ser dig om, er mængde vokset, med en ske mere af dit og en smule mere af dat, men det er sjovt og selvom min søn aldrig har syntes, det kom i nærheden af den italienske originale variant, så har vi haft meget sjov ud af at smage til og diskutere smagsoplevelsen.

Og så er der jo også teen. Og til denne tur har jeg valgt at lade jer smage på ”bellisdrøm”, som passer perfekt til tiden og mit tema, hvor bellis indgår. Jeg køber den hos Kaffekrukken, på Køge torv, men den kan også bestilles via nettet på http://www.kaffekrukken.dk. Og jeg har ikke glemt brændenældeteen. Den bruger jeg året rundt som iste. Min favorit er Klosterhaven til lige det formål smagt til med honning og citron.