Det er så moderne at revolutionere indenfor livstilsområdet – men hvornår er der virkelig tale om en revolution? Er det en revolution at flere og flere er bevidste om at motion er nødvendigt for at holde kroppen sund og rask? Er det en revolution at de fleste kender både kostpyramiden og dens betydning og måske endda spiser ”6 om dagen”? Da Umahros Cadogans første kogebog køkkenrevolution på høje hæle udkom i 2007, var jeg ikke et sekund i tvivl. For mig og ikke mindst min familie var det en revolution. Samtidig var Ninkas ”Kernesund familie” også på alles læber. Nu skulle der gøres op med sukker, tomme kulhydrater og dårlige vaner. Jeg og flere af mine venner kolleger gik i gang med smoothies til stor glæde for isenkræmmerne, der mærkede et boom i salget af foodprocessors og blendere. Sukker detox blev en helt naturlig ting, og resultaterne var til at få øje på. I min familie er vi blevet sundere, kønnere og meget mere bevidste om, hvad, hvor meget, hvornår og hvorfor vi spiser. Måske er det fordi vi er totale mad-ører i min familie, at det er der, revolutionen mærkes. For vi er ikke blevet helt så skarpe på motionssiden. Eller måske er det bare fordi motion altid har været en del af vores hverdag om ikke andet så i tankerne…, så forandringen ikke føles så markant, og da slet ikke som en revolution? På den anden side så møder jeg flere og flere, når jeg cykler, løber eller går en tur, der gør det samme. Og når vi er til selskab er løb eller motion i det hele taget altid et godt emne. Enten fordi man offentligt kan ”spanke” sig over ikke at løbe mere end 3-5 km i ny og næ, eller fordi man kan vigte sig af et alt for travlt og krævende job, der ikke levner tid, men man ville så gerne osv., osv.

Jeg fik en ny mission for 5 år siden. Jeg vil så gerne have, at folk bliver fortrolige med vilde urter. Således at disse skønne urter blev en del af deres hverdagsmad. Altså en vaskeægte urterevolution. Jeg havde knap fået ideen, før Claus Meyer lancerede Almanakken og tilføjede urte- og naturture til sine kursustilbud. Jeg gik et øjeblik totalt i sort – indtil jeg indså, at det var fantastisk, at jeg ikke var alene om ideen. Jeg kunne få uvurderlig inspiration af et i forvejen stort forbillede. Så jeg var selvskrevet til nogle af de første urtevandringer med naturvejlederen Søren Espersen. Jeg blev klog på mangt og meget, for selvom jeg har bikset med mad fra naturen på hobbyplan i mange år, så er der bare noget uforligneligt i at dele ens viden og erfaringer med eksperter og ligesindede nørder, og dem møder man jo også i sådanne sammenhæng. Så selvom jeg ikke var først ude, så var jeg med fra start. Jeg lancerede mit ”smag for naturen” koncept i Dansk Vandrelaugs regi i 2012, efter et års grundig og fokuseret research i mit lokalområde, hvor jeg eksperimenterede, lokaliserede og noterede voksesteder, blomstringstidspunkter og meget mere, således at jeg var skarp på al den viden, jeg bare havde haft liggende i min slidte hukommelse og fik læst op på det, der var glemt. Smag for naturen konceptet går ud på at introducere en mindre gruppe til et begrænset antal urter, der samles og smages på undervejs. Jeg udleverer mine hjemmebryggede opskrifter, således at man med det samme kan gå hjem og gøre mig kunsten efter. Jeg tror på, at min mission vil lykkes, når jeg viser, hvor let noget er – og ikke hvor svært det kan være at finde en god opskrift. I kan læse mere om turene på http://www.dvl.dk under Roskildeafdelingen, hvor detaljer slås op. Eller holde øje her på min blog merethe1.wordpress.com. Her finder du tanker og historier fra sidste års ture, og der vil komme en masse om dette års løbende.

Tilbage til revolutionen – jeg er bevidst om at sejrene og milepæle skal fejres. Og jeg ved også, at det er utroligt vigtigt at kommunikere sejre og milepæle, ellers vil tilhængerne hurtigt forsvinde. Og igen står jeg i ”the one woman army”-dilemma. Jeg skal have ”en platform” op at stå, som det nu hedder i dag – der skal skrives artikler, med plads til de forhåbentlig mange kommentarer, der skal være billeder og så ikke mindst opskrifter, der er sikre vindere. Jeg kan allerede mærke at det kribler – for min gratisblog fungerer ikke optimalt og Face book har jo også sine begrænsninger. Måske skal det være noget helt andet? Faktum er at jeg er nødt til at fastholde (eller forsøge) tilhængere, hvis min revolution skal lykkes. Heldigvis er Meyer m.fl. med til at holde fast i konceptet omkring vilde urter, men det ville da være fedt, hvis jeg kunne bidrage til den generelle meningsdannelse og hvis jeg også selv kunne indregnes under m.fl. – det ville være en total succes. Jeg er på vej – og skynder mig, derfor bliver ikke i høje hæle, men i praktiske vandrestøvler – beklager!