Kirsebær, kulsukker, hybenroser, vilde løg, fuglegræs og merian

Nu er sommeren kommet til Vallø Slot. Parkens træer stråler, og vi skal kæmpe med fuglene om de ”sure” kirsebær. Vi ser på, hvad de og alle urterne kan bruges til. Solgårdsparken er i sit romantiske hjørne, med lysthuse og skulpturer, det ser vi på inden vi går langs stranden tilbage til Køge station.

En morgentur sidst i maj

Der er bare ikke noget bedre end tidlige sommermorgener. Det skulle da lige være for sene aftensolnedgange. Eller den flimrende dis midt på en rigtig solvarm dag. En lun eftermiddagstur gennem skoven i silende regn. Eller noget helt femte. Naturen byder på så mange pragtscenarier og dufte, at det er umuligt at vælge ét frem for noget andet.

Lige nu er jeg vildt forelsket i kirsebærtræet på ridestien. Prøv at se billedet, jeg tog den 20. maj på næste side. Det er ikke til at se, hvordan den dag ville blive. Men jeg ved, at skyerne trak væk, solen brød frem og varmede os hele eftermiddagen. En eftermiddag, hvor jeg bød familien på en Johans kirsebærsnaps, lavet af bær fra netop dette træ. Og opdagede at magien var forsvundet henover foråret. Den snaps, der til jul havde været fantastisk, var blevet kedelig. Noget må der gøres, men det er en anden historie.

Forleden blev jeg spurgt, hvilken naturoplevelse, der havde gjort mest indtryk, og jeg kunne bare ikke svare. Jeg har normalt ikke svært ved at vælge. Rød eller blå, stor eller lille, sund eller usund. Men når det kommer til natur, så er det en anden sag.

Jeg husker mine havevandringer med farfar, hvor jeg fik lov at stikke næsen helt ned i tulipanen, georginen, rosen eller hvad det nu var. For at dufte. At gå der med sin farfar, var helt unikt, og jeg følte mig privilegeret. Jeg husker også, den eneste spejderlejr jeg deltog i. I Odsherred. Jeg søgte hver aften ned til vandet, hvor jeg havde udsøgt mig en stor sten lidt ude i vandet, hvor jeg kunne sidde uforstyrret og meditere for mig selv. Og første gang jeg var med Johan i skoven. Det var koldt, vi var ikke vant til at vandre, og havde forkert tøj og fodtøj på, men duften af efterår, mos, jord og den boblende fornemmelse indeni mig, gjorde oplevelsen helt unik. Selvom jeg hundefrøs. Eller når jeg bare måtte ud at gå i vinterblæsten langs overdrevet ved Køge bugt og mærke naturens altoverskyggende magt. Eller følelsen da jeg fandt ”mit” Ferdinan-egetræ på marken nedenfor En i Pyrenæerne. Den storslåede udsigt, duften af timian og solsvedet græs, der gav mig denne stærke følelse af ”at være hjemme”, at høre til.

Naturen, hvor vidunderlig den end er, er bare kulissen. Rammen, der skal sætte din fantasi og dine følelser i spil. Det er det, naturen gør. Stiller sin skønhed og mangfoldighed til rådighed. Og så er det op til os selv at gøre hver tur i naturen til en oplevelse værd at gemme på. Vi kan se, vi kan snuse, vi kan smage og så skal vi finde lige den ekstra ting i os selv, eller ved siden af os selv, der gør oplevelsen unik.

Jeg ved ikke med jer, men samler på de fantastiske oplevelser. Og de oplevelser jeg får i og på grund af naturen skal jeg ikke først spare sammen til. Jeg kan bare bruge løs. Det gør mig glad og giver mig overskud. Jeg synes, livet er for kort til andet. Det er da det mindste, vi kan gøre, når vi får naturen serveret gratis på et sølvfad.