Det er ikke hver dag, jeg falder over så fantastisk en svamp, stor, ung og lige til at lave suppe på –

Min lykke var gjort, da jeg på min løbetur kom forbi denne svamp. Den er grundlaget for den suppe, der skal spises på svampeturen den 9/9-12. Jeg for hjem for at hent cykel og kurv – for de vejer til. Den var helt frisk, kunne jeg se, da jeg vendte den om – og mange småfluer og kryb gemte sig i de fugtige porrer. Ikke noget problem, for de skulle jo af – det var alt for meget væske (og kryb) til at jeg ville have det i min suppe. Til gengæld var svampen inden under helt frisk hvid

Og duftede skønt af mandel. På vejen hjem med trofæet mødte jeg Britt og hendes veninde. ”Hvor ser den giftig ud”, sagde Britt og veninden spurgte, ”kan den spises” – ja, da svarede jeg og fortalte om svampeturen og den herlige suppe, jeg skulle tilberede. Dette skal være basis, så håber jeg, at jeg kan finde kantareller, karl johan og et par trompetsvampe til at peppe den yderligere op. ”Jeg ville aldrig turde”, sagde Britt, og se det for dig i avisen: ”fed fest på sjove svampe i Strandskoven”. Men sådan er det ikke. Desuden ved jeg intet om den slags svampe. Jeg går efter de sikre, og er jeg det mindste i tvivl, så smider jeg dem væk. Det er alt for farligt. Til aften havde jeg taget en lille skællet poresvamp til manden og jeg – strimlet, vendt i æg og rasp og ristet på panden. Det smagte herligt, og der er godt bid i denne svamp og med en god salat ved siden af godt brød og ost til dessert, så var det nærmest blevet til et festmåltid.

Er der så noget at sige til, at jeg strejfer rundt i skoven? (som Søren Dahl ville have sagt, hvis han skiftede svigermor ud)…