Jeg trykker snooze og ligger stille og roligt og vågner. Klokken er 5:30 og dagen er min. Jeg har besluttet mig for en løbetur, inden jeg skal på job. Gennem en sprække i gardinet, kan jeg se solen skinner. Det manglede bare tænker jeg barnligt, det er jo min fødselsdag. Jeg kommer ud af sengen og i løbetøjet, mens jeg tænker over det sidste år. Hvor er der bare sket meget. Ting jeg slet ikke havde drømt om samme tid sidste år. Jeg er begyndt at skrive, jeg har min egen blog, jeg er blevet vandreguide og verdensjournalist.

Der står flag ved døren, da jeg kommer tilbage fra løbeturen. Det er ikke noget, vi sådan bruger længere Det var da Phillip var lille, at vi huskede den slags detaljer. Det føles alligevel rigtigt rart, at Phillip og Henny har tænkt på mig. De er begge stået op, og de laver en kop kaffe til mig. Skønt. Og så er det i bad i en fart, så jeg kan komme med toget. Jeg husker i farten at få kagerne med, som jeg bagte i går, da familien var inviteret. Der er kommet lidt skyer på himmelen, men vejret er forårsagtigt, og jeg har bare fødder i skoene. Sådan en begyndelse kan kun varsle godt, tænker jeg og nyder den halve time i toget ind til København.

Hanne Vibeke Holst skriver helt fantastisk, synes jeg. Jeg læser ”Kronprinsessen” i toget lige i øjeblikket. Hun beskriver både omgivelser og personer så godt, at du nærmest får et personligt forhold til dem. Jeg kommer til at tænke på Helle, min kollega, der lige har fået barn. Hun sagde, da hun var forbi, at den første måned havde været ren overlevelse, underforstået ikke langt fra helvede. Lige på det tidspunkt tænkte jeg ikke over det, men her i dag kommer jeg til at tænke på det igen. Mine veninder og jeg talte meget om, at det ville have været en hjælp at have læst Hanne Vibeke Holst’s romaner om ”Thereses tilstand”, da vi fik vores unger og stod i udfordringer til halsen. Jeg kan huske, at jeg var bange for, at det var mig, der var noget galt med, når jeg syntes, det var svært at blive mor samtidig med at være den perfekte veninde, kæreste, husholderske, elskerinde og karrierekvinde. Men efter ”Therese” var der en del brikker, der faldt naturligt på plads. Jeg må se at tipse Helle om bøgerne.

Kollegaerne elsker kagerne. Det er nogle frygtelige slikmunde. Hvis jeg var deres kæreste, kone eller mor, så skulle de på ”sucker detox” med det samme. Nå men det er jeg heldigvis ikke. Dagen flyver af sted, for de sidste brikker til et management møde ude i byen skal falde på plads, og af og til tikker en sms ind på mobilen med en fødselsdagshilsen. Det er bare suverænt. Carla og Jos ringede allerede i går fra Holland og ønskede tillykke. Det er utroligt at de husker det, men mærkedage er vist noget særligt for dem. For rigtigt mange faktisk. Jeg er først nu, hvor jeg er midt i livet, begyndt at føle det vigtigt. Måske endnu et af de der træk, der kendetegner ”gamle”, som det der med, at ”tiden går så hurtigt”. 

Gaven til mig selv er nyt undertøj, og jeg benytter mig nemlig af tilbuddet om 49% rabat i anledning af min 49 års fødselsdag på Fleur undertøj hos Aase G. Jeg kan lige nå inden om, inden de lukker. Jeg går tilfreds fra forretningen men 3 fine sæt og følelsen af at være blevet forkælet. Henny venter mig derhjemme med et glas vin og lidt nødder, og jeg dumper ned i den cremefarvede lænestol. Hvor er det skønt at blive opvartet. Min mor kommer også lige forbi med lykønskninger fra venner og bekendte. Jeg soler mig. Føler mig elsket. Selvfed faktisk, så er det indrømmet.

Fødselsdagen for familien er holdt. Så i aften er det bare Henny, Phillip og jeg, præcis som jeg har planlagt det. Vi har masser af tid, for vi har rester fra fødselsdagmiddagen i går. Det skulle andre faktisk overveje at indføre. Det føles helt rigtigt og som et godt alternativ til at gå ud at spise. Som regel, står jeg i køkkenet mens gæsterne hygger i stuen på min fødselsdag. Det besluttede jeg sidste år at ændre på. Ligesom jeg ikke går så meget op i, om jeg fejres på selve dagen eller ej. Og så alligevel kan jeg ikke fornægte, at jeg nyder dagen. En anden ting omkring vores familie. Vi giver ikke store gaver eller sagt på en anden måde, gaven kan være lige præcist, så stor eller så lille, dyr eller billig, som du ønsker. Faktisk handler det om, at vi forsøger at gøre os umage for at finde noget, som dur. Givet af lyst og med glæde.

Jeg venter på gaven fra Phillip. Da klokken bliver godt elleve, og jeg er på vej i seng, spørger jeg diskret Phillip om vi ikke længere er på gave med hinanden. Det kunne jo godt være. Jeg får en masse forklaringer på, hvorfor han ikke har nået at købe gave osv. Jeg lytter ikke rigtigt efter. Det betyder jo ikke noget at ens 18-årige søn glemmer fødselsdagen, og mors dag inden den og ikke har levet op til familiens traditioner omkring gavegivning. Næsten ikke.

Dårlig samvittighed eller vurderingen af hvem der potentielt kan tabe mest ved at droppe fødselsdagsgaven, har fået Phillip til at være kreativ. Måske har han ligefrem svedt for at komme på ideen. Næste morgen ligger der et sammenfoldet stykke A4 på badeværelset: ” til mor” ”åben her” står der, jeg åbner og får dagens største grin. Phillip undskylder, at han ikke fik taget sig sammen, men at jeg er en supermor. Så er det på plads. Og så har han i øvrigt indsat et beskedent beløb på min konto, så jeg kan købe noget til mig selv – fx frækt undertøj.

Det var virkelig en god fødselsdag. Tak alle sammen.