Vil du læse mere om mine aktiviteter? Thursday, Nov 13 2014

Der er nogle, der i alt for lang tid forgæves har set efter nyt her på bloggen – sorry! Jeg har været optaget af andre gøremål. Jeg har nemlig med Phillips hjælp lanceret en hjemmeside, der indeholder det hele. Mine vandreture og ferier, de naturlige opskrifter, tips og tricks til hvor og hvornår det er tid at høste naturens frugter og med mulighed for at besøge shoppen (som jeg har en lille udfordring med og som derfor fungerer som “gård-butik”, hvor der aftales levering/afhentning fra gang til gang. Tjek det hele ud på www.lamenagerie.dk.

Leave a Response »

 

Tjek lige min hjemmeside……www.lamenagerie.dk Wednesday, Sep 10 2014

Leave a Response »

 

Jeg elsker traditioner…bare ikke de kedelige! Monday, Apr 14 2014

 Efter min mening, skal traditioner være til gavn og glæde og ikke en sur pligt. De skal udvikle sig i takt med at årene går og vores muligheder og interesser ændrer sig. Derfor ændrer jeg og mange andre hele tiden en lille smule, på det vi ”putter i” traditionerne. Vi bevarer det bedste – for intet kan være ”som det altid har været” – det er tiden for kort til! Både vi selv og vores omgivelser ændrer sig, derfor skal traditionerne også følge med, hvis vi skal blive ved med, at holde af dem.

 I 2014 starter fjerde sæson med ”smag for naturen”- ture – og så er det vel blevet en tradition og jeg har foretaget et ”serviceeftersyn”. ”Smag for naturen” turene bygger på det sociale samvær og mit ønske om, at vilde urter og bær skal være en del af vores daglige kost. Det er et faktum, jeg ikke rykker ved. Men vi kan ændre på så meget andet.

 Tjek 1: Det sociale samvær klarer sig selv og udvikler sig hele tiden – det er sørger vandringen og deltagerne selv for.

Tjek 2: Det er stadig skønt at have et formål med at gå en tur – og det er stadig sundt at spise grønt, derfor er der statig også grundlag for at sanke og anvende vilde urter.

Tjek 3: Det er sundt for sjælen at være ”i pagt med naturen”. Du oplever ro, velvære og harmoni. ’

 Derfor kommer turene i 2014 traditionen tro til at indeholde masser af udveksling og formidling af urtekundskaber, en masse frisk luft og opmærksomhed, der er med til at give ro og indsigt i det, vi har gang i, nemlig at identificere vilde urter, således at vi sikkert og trygt kan indsamle, tilberede og servere naturens lækkerier for vores kære. Det tvist, der skal holde traditionen oppe, er sidste års eksperimenter i køkkenet og et pust fra Pyrenæerne, som jeg er så besat af. Jeg har fortsat ufortrødent med at udfordre venner, familie og mig selv med nye opskrifter med ”gamle” urte-kendinge. Nogle har ikke levet op til mine omgivelsers hårde krav, andre har været en stor succes og dem glæder jeg mig til at dele med jer.

 – Og så har jeg udvekslet opskrifter med min katalanske veninde og urtekyndige bjergguide, Edwige – Det glæder jeg mig også til at præsentere, selvom jeg er støt på en udfordring! Danmark og Frankrigs fødevarestyrelser er ikke helt enige om, hvilke vilde urter, vi kan spise… Edwige og jeg har søgt og forespurgt hos myndighederne og besluttet, at hvis Frankrig og Danmark ikke er enige, så samler og spiser vi fremover ikke urten…!  

 Jeg siger derfor farvel til min og familiens ynglingsforret og snack – stegt kulsukker – den anses for kræftfremkaldende i Danmark, men som værdifuld kilde til protein i Frankrig. Jeg indtroducerede kulsukkeren for mine deltagere i 2012 – men advarede pga ovenstående i 2013 og håber at mine deltagere generelt har fulgt mit råd om løbende at holde sig orienterede omkring vilde urter på fødevareministeriets hjemmeside, men samtidig også selv vurdere faren. Nogle drikker vin, spiser lakrids og måske endda fisk fra Østersøen, som jeg selv. Det er ikke ”sundt”, mit budskab er at, vi skal bare være bevidste om de mulige konsekvenser af vores valg. Og så bare leve som vi selv ønsker!

 Og så ønsker jeg stadig at inspirere dig og andre til at nyde det privilegium, det er at kunne samle sin egen mad i parken, baghaven, ved stranden eller i skoven, altså der hvor man kommer forbi dagligt. Det skal være let og ligetil at komme i gang med en god hverdagsvane. Og det er vel i bund og grund det, jeg gerne vil formidle.

Sidst men ikke mindst ”naturen smager efter min mening bedst, når man tilbereder den ukompliceret og lige til. Gourmet er fantastisk, men mindre kan faktisk gøre det”. Det ved du allerede, hvis du har deltaget før, men helt sikkert når du har deltaget en enkelt gang. Det føles pluseligt naturligt for dig, at snuppe et par urter med på vejen hjem fra enhver vandretur. Du vil slet ikke kunne lade være, og det bedste er, at det også vil glæde andre.

One Response »

 

Sidste chance for at plukke rønnebær! Sunday, Nov 10 2013

Hvis du også skal have den skønne orangerøde rønnebærsnaps til næste års vandreture, så er det ved at være sidste chance for at samle, inden de bliver alt for kedelige. Hvis du venter til de har fået frost, bliver de temmelig smattede at samle – gør det lidt smartere og pluk mens tid er og lad dem så komme en tur i fryseren et par døgn. Min opskrift på rønnebærsnaps er simpel. Jeg hælder vodka på de frosne bær i forholdet 1 dl bær og 2 dl vodka og så skal snapsen bare stå mørkt og med låg i en måned inden bærerne sies fra. Jeg tilsætter så lidt honning for at ”knække” bitterheden og bagefter skal den bare stå og modne. Når den så har stået et par måneder, smager jeg den til med ekstra vodka og/eller honning – bare for at runde den af, og så er den klar til brug. Snapsen bliver bedre og blødere med tiden. 

Jeg samler de første rønnebær sidst i september, hvor de orangerøde klaser er helt perfekte – de skal nemlig ikke koges til gelé, men tørres og bruges til kage og kiks. Kagen med tørrede rønnebær fandt jeg i en fransk naturkogebog. De tørrede bær skulle blødes op i vin doux, så den måtte jeg bare prøve. Jeg elsker nemlig muscat de Rivesalte, Jeg serverede kagen første gang for en gruppe vandrefolk ved Udsigten på Køge havn en januar eftermiddag til en kop varm sort te. Den vakte undren, fordi den ikke smager som andre kager. Ganske ubeskrivelig, så her har du opskriften, så du selv kan bage og smage. 

Rønnebærkage til bradepande 25×35 cm

100 tørrede rønnebær trækker i mindst 24 timer i 1-2 dl muscat de Rivesalte

4 æg piskes med 350 g sukker

2,5 dl solsikkeolie tilsættes

500 g revet gulerod tilsættes

350 g mel blandes med 1 spske salt, evt. en lille ske frø a vild gulerod og 1 spske tørgær og det hele blandes sammen

til sidst vendes rønnebørerne  i dejen, der fyldes i en beklædt bradepande og bages i ca. 35-40 minutter ved 180 grader.

Kikseopskriften har jeg fra eksperimenteret med et stykke tid, for bedst som jeg var i gang, var forrådet sluppet op og jeg måtte vente til næste gang, jeg havde tørrede rønnebær. Det har jeg nu, og jeg ved at kiksenes let bitre smag passer godt til mange forskellige festlige canapeer og ikke mindst til et glas bobler. Prøv med foie gras, røget andebryst, gåse-rillette og andre franske fristelser – det er blevet en af vores favoritter til nytår og nytårskur!

 

Rønnebærkiks – ca. 40 – 50 kiks med dia 3,5 cm 

1 dl tørrede rønnebær blendet med 

1 dl fløde

1/2 dl vand 

1 spsk. olie

1 spsk. sukker

1/2 tsk. bagepulver

røres op med 

110 g grahamsmel og 

60 g hvedemel 

rul dejen ud til ca. 1-2 mm og brug et glas til at stikke kiksene ud. Bag dem i ovnen på bagepapir i 5-10 min  ved 225 grader – de må ikke tage farve, så bliver de bitre.

Leave a Response »

 

Så er det igen tid til hvidtjørn! Tuesday, Oct 15 2013

I foråret var du måske lige som jeg ude og plukke de fine tjørneblomster til en skøn kop te og til pynt på kage, for slet ikke at snakke om en håndfuld af de smukke blade til salatskålen? Hvidtjørn er med til at få skudt forårstankerne godt i gang. Her i oktober er tiden nu igen inde til at vende tilbage til ynglingstræet, der står og pynter i landskabet denne gang med sine skønne røde, bitre bærklaser.

Put tjørnebær i en gazepose og lad dem simre med gris eller put en håndfuld i din kylling eller fasan. De giver en skøn smag og duft til begge dele og er let og ligetil.

Mit favorittræ har store bær, så de ryger i gryden med vand og en sjat frugteddike og koger lystigt i en times tid, hvorefter jeg sigter stenene fra og står tilbage med en fin rustrød puré. Og nu skal du vælge hvad du vil bruge puréen til, for et er sikkert, der er aldrig for meget. Det er med til at gøre puréen attraktiv. Du kan krydre puréen, så den passer både til det salte eller det søde køkken, det er kun fantasien, der sætter grænser. Jeg laver altid ”ketchup”. Og det bedste, jeg ved, er, at servere tjørneketchup sammen med en grov kødfuld pølse fra grillen til frokost en af de dage, hvor vi river blade sammen og gør haven vinterklar.

Tjørneketchup

500 g bær
4 dl vand
2 dl frugteddike
150 g rørsukker
Frugteddike, gransalt og peber

Lad frugt og væde koge i ca. 1 time (tilsæt evt. mere væde). Passer bærrene gennem et dørslag og hæld puréen tilbage i gryden, hvor du tilsætter sukker og koger op. Smag til med vineddike, salt og peber og opbevar køligt og tørt.

Leave a Response »

 

Det er helt surrealistisk, men jeg har svært ved at skrive… Monday, Oct 14 2013

Sådan har jeg tænkt et stykke tid nu. Intet kommer ud af pennen og intet kommunikeres på hverken blog eller FB. Det er mærkeligt. For jeg har faktisk en masse at fortælle, men ingenting får jeg skrevet – men syltet har jeg både grønne tomater og blommer. Og vandret i Pyrenæerne, hygget med mine søde turdeltagere og nydt at være den, der vidste det hele. Og jeg har kreeret de skønneste engle af træsplinter fra den tidligere sydgavl på Egøjevej. Så jeg hygger mig. Måske er jeg bange for at det skal stoppe og nedtoner det ubevidst for ikke at Jante skal ødelægge det hele? Det kunne godt tænkes – og det skal ikke ske! Jante har ikke længere magt over mig. Jeg kan være både urte-dronning, kogekone, flyttemand og supersekretær på én gang.

Det eneste som er rigtigt forandret i min hverdag, er min løberutine. Jeg cykler hver dag i stedet for, og kommer ikke ud at løbe 3-4 gange om ugen som jeg ellers har gjort i rigtigt mange år efterhånden – men heller ikke det skal ødelægge noget, så derfor besluttede jeg i går, at gøre noget ved det. Jeg var ude at løbe for første gang i 2 uger – og det var skønt. Jeg tjekkede de vante stammer og fandt masser af honningsvampe, som vi tåler og et par helt store poresvampe – ikke tøndersvamp og heller ikke randbæltet hovporesvamp. Det er ligegyldigt, den kan ikke spises, men vil gøre sig fantastisk som dekoration. Jeg glæder mig allerede. Og så var der jo de store tragthatte langs stien, de kom også med hjem. Faktisk lavede jeg depoter, for jeg kunne ikke have det hele med i lommerne, så da jeg kom hjem sprang jeg på cyklen og susede af sted for at ”generobre mine fund”!

Og allerede nu sidder jeg og skriver – det er da gode tegn. Og selvom det ikke er de store tanker, så tæller det med – denne gang. Så må det de dybere betragtninger komme, når de melder sig – 

Leave a Response »

 

Yoga & vandreferie til de franske Pyrenæer ved Ayguatebia i Parc Régional de Pyrénées Catalanes 4.-10. maj 2014 Thursday, Sep 12 2013

jeg har sammen med Lotte Trinhammer arrangeret en fantastisk tur til Pyrenæerne uge 19, 2014 – 
Tag en pause fra det sædvanlige og oplev autentisk liv i Pyrenæerne. Vi tilbyder dig mulighed for at udvide din yogapraksis, fordybe dig i naturen, styrke din krop med bjergvandring og forkæle dig selv med økologisk catalansk mad

Vi skal bo på Mas de Trape, der tidligere var en korn/vandmølle. I dag er det et øko B&B / Éco gîte, nænsomt restaureret efter bæredygtige og økologiske principper og beliggende i den regionale nationalpark, Pyrénées Catalanes, nær ved Ayguatebia.

Du kommer tæt på naturen og dig selv med vandreturene, hvor du ikke kan undgå at se kongeørne, gribbe og svaler, rådyr, bjerggeder og måske et murmeldyr og får lejlighed til at fordybe dig i yoga og meget mere.

Dagene vi bestå af meditation, yoga, vandring og socialt samvær. Som eksempel:

kl. 7:30 med te og let morgenmad

kl. 8:00 yoga enten på Mas de Trape eller på et naturskønt sted

kl. 10:00 vandretur med picnic og tid til meditation og måske et par yogastillinger

kl. 16-17 afspænding

kl. 19:30 aperitif efterfulgt af middag

Der vil være et par længere ture, hvor oplevelserne er anderledes. For eksempel vil vi en af dagene vandre til Bains St.Thomas, udendørs termisk bad som optakt til livgivende yoga.

Lotte Trinhammer er uddannet Yogalærer og har undervist i Yoga, Meditation og Mindfulness siden 2007. Når vejret bliver lunt og solen titter frem plejer hun at trække sine Yogaelever på græs! Så kan de stå i en solstråle og trække vejret med vinden. Du vil hele året kunne finde Lotte i skoven eller ved stranden – Yoga i sneen er ifølge hende skøøøønt!

Hendes undervisning er præget af humor og stor entusiasme – Yoga skal være sjovt og rart, give plads til blødhed i kroppen, smil på læben og stilhed i sindet.

”For mig føles Yoga og Meditation naturligt og sundt og får mig til at føle mig som en del af noget større. Jeg bliver nærværende og opmærksom på at bruge min energi på det, der er vigtigt. Jeg er både ydmyg og taknemmelig over at have mulighed for at undervise i Yoga. At sende andre mennesker kærligt af sted på rejsen mod dem selv – det giver mig en stor glæde”.

Merethe Svahn Hansen er passioneret vandrer og urtespecialist med en mission om at udbrede kendskabet til spiselige urter og ikke mindst naturens gavnlige indflydelse på krop og sjæl. Og så er hun frankofil med en speciel forkærlighed for de sydøstlige franske Pyrenæer, hvor hun har ledet adskillige vandreture for Dansk Vandrelaug. Når Merethe går i gang med at fortælle om lokal historie, kultur, natur og traditioner, er hun ikke til at stoppe. For et par år siden begyndte Merethe at eksperimentere med bjergvandring som meditationsform og dyrkede ”mindfull walking”, længe inden det blev almindeligt kendt. Siden har Merethe guidet meditation og mindfulness og afholdt flere workshops med Lotte, hvor yoga, meditation og mindfull walking kombineres.

Edwige Petit og Jean Marc er tidligere økologiske landmænd med speciale i får og geder. Edwige har vundet adskillige guldmedaljer for hendes gede- og fåreoste. For snart 10 år siden besluttede de at sadle om og flytte til Pyrenæerne og realisere drømmen om et refugium for krop og sjæl hvor menneske kunne opleve naturen på tætteste hold. Edwige genoptog hendes tidligere beskæftigelse som certificeret bjergguide med en særlig interesse for den lokale flora og har sideløbende sammen med Jean Marc nænsomt restaureret den nedlagte mølle, Mas de Trape, der i dag er Eco Gîte – øko-herberg og vores ”hjem” for denne uge. Bæredygtighed er et fælles fokusområde. Se billeder på http://gitelemasdetrape.com

Et ophold på Mas de Trape er ensbetydende med nærkontakt med naturen. Beliggende i nationalparken ”Parc Regional des Pyrénées Catalanes” i bunden af dalen under Ayguatebia og med floden i baghaven er der rig mulighed for at opleve det lokale dyreliv allerede lige uden for døren. Den store urtehave leverer meget af den mad, der serveres og resten leveres af lokale handlende. Maden er inspireret af den lokale katalanske madkultur, dog med fokus på ” det sunde og det grønne”.

Det praktiske: Prisen er 6995,- ved 8-10 tilmeldte (7495,- fra 6-8 personer) fra Barcelona lufthavn. Fuld økologisk lokal forplejning inklusiv drikkevarer (te/kaffe/vin/vand/saft), men ved specielle ønsker, kan der være en ekstra udgift. Indkvartering foregår i delt dobbeltværelse eller alkove. Alle værelser deler bade- og toiletfaciliteter.Vi har planlagt godt vejr (vandre- og udendørsvejr). Hvis det ikke holder, kan der komme udgift til transport/entré.

Tilmelding & Betaling: Du skal selv booke din flybillet til Barcelona, men vi henter jer søndag den 4. maj kl. 12 i lufthavnen terminal 2. Turen gennemføres når der er min. 6 deltagere og max.10, VENT med at bestille flybillet til du har fået bekræftelse fra os.

Du tilmelder dig turen ved at sende besked til infomerethe@gmail.com samt indbetale kr. 3.000 på konto : 4424-11149723. Skriv navn samt YogaVandreferie. Restbeløbet forfalder 4. april 2014.

Tilmelding er bindende, og indbetalte beløb refunderes ikke. Du er dog velkommen til at give din plads til en anden, hvis du bliver forhindret. Husk afbestillingsforsikring!

Hurtig tilmelding anbefales, da der er begrænset antal senge – senest 14. februar 2014 (men forhåbentlig før!) beslutter vi om turen kan gennemføres.

Lidt mere: Hjemmesiden er fransk, men man kan danne sig et indtryk af værelser/omgivelser: http://www.gitelemasdetrape.com under gîtes og les Garrotxes som området kaldes.

Rejsen: Vi kører fra Barcelona lufthavn senest kl. 12, med retning mod grænsen og kører videre  til Mas de Trape i Conflent, Pyrénées Orientales. Ankomst ca. 15:00, hvis der ikke er forsinkelser.

Det passer med Norwegians fly, der afgår søndag morgen kl. 7 fra Københavns Lufthavn – men hvis man har lyst, er der rig mulighed for at se på Barcelona på egen hånd før eller efter yoga/vandreturen. Så møder man bare op i lufthavnen til aftalt tid.

Vi tager retur lørdag den 10. maj, afgang ca. 14 og ankomst i Barcelona 17:30-tiden. Det passer med Norwegians afgang kl. 20:55 mod København. Alternativt har SAS også fly, der matcher tidspunkterne.  Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte os. Lotte træffes bedst om dagen på tlf.nr.: 5042 0488 / info@bahalanayoga.dk eller Merethe bedst om aftenen på tlf.nr.: 5158 8906/ infomerethe@gmail.com.

Kærlig hilsen

Lotte & Merethe

Leave a Response »

 

Et vadested… Tuesday, Jul 23 2013

Jeg tror, jeg er nået til det, der kaldes et vadested. Et sted hvor man stopper op og er nødt til at vurdere enten hvordan man kommer over strømmen og videre, eller hvordan man forsat skal kunne forblive, hvor man er og samtidig berige og bidrage til livet. Det er super spændende og skræmmende, jeg er totalt handlingslammet, men jeg ved også, at DET i sig selv er en handling. Så bare for at gøre noget har jeg sat den ene fod ud i strømmen. Det er ikke ubehageligt. Jeg kan godt være her lidt endnu. Udfordringen er ikke i hvilken retning næste skridt skal sættes, bare hvor langt det skal være.

Jeg kan allerede nu se, at jeg når de mål, jeg satte mig for 2013. Jeg ville dygtiggøre mig i formidlingen af vilde urters anvendelse i hverdagen og fortællingen af Valløs lange og omfattende historie. Og jeg turde endda slippe tøjlerne en smule og lade mig flyde med strømmen. Det har været en ny og skøn oplevelse og det har givet mig ny energi til at forsætte! Jeg føler mig dybt privilegeret og taknemmelig for al den hjælpe og uventede opbakning, jeg har fået.

Her midt i lavendel- og kirsebærhøsten tænker jeg så småt på aktiviteterne for 2014. Det er jeg nødt til, når jeg skal få mest muligt ud af den tid, der er til rådighed for La Menagerie aktiviteter. Målet er stadig at blive en god formidler og klog gammel kone, så der kommer helt sikkert flere smag-for-naturen-, urte- og Vallø-ture næste år. Jeg har allerede flere bookinger inde. Fantastisk ikke sandt?

Det kræver balance og overskud at have mange bolde i luften, derfor forsætter mindfulness og mindful walking at fylde en del i mit liv. Og jeg vil forsat også støtte andre i at finde balancen og den personlige indre kerne og arbejder tæt sammen med Lotte Trinhammer på en rejse med en kombination af yoga, vandring og mindfulness til Pyrenæerne i uge 19 og et par workshops i det fri i forsommeren 2014.

Det er tid til at forlade vadestedet og vælge skridtlængde. Jeg tager bare et lille et frem… så jeg kan få sjælen med og igen bare være her og nu og lade fortid og fremtid passe sig selv. Det kan jeg jo altid tage frem, hvis livet ikke kan leves lige nu!

Leave a Response »

 

Det bemærkelsesværdige forår Thursday, May 30 2013

Hvert år er vel nærmest unikt. Det sørger blandt andet naturen for sammen med vejrguderne, og det elsker vi elsker dem begge for. Der er samtalestof til timer. Men skønt årene og årstiderne adskiller sig tilpas meget fra hinanden til at sikre samtalen, så er der nogle år, der står som noget helt bemærkelsesværdigt specielt. Sådan et forår har vi haft i år.
Aldrig i mit ”urteliv” har jeg set urterne blive bremset så hårdt i marts af kulde og vind. Aldrig har jeg set urterne tage så hurtigt revanche i april og aldrig har jeg set så mange urter stå i blomst midt i maj. Urterne er ligesom blevet lidt ”lavstammet”. Det var som om, de tilsidesatte deres almindelig vækst og skyndte sig at sætte blomst, så næste generation var sikret. Det ser pussigt ud, og først tænkt jeg, at det måske bare var noget, der foregik i min fantasi. Og så alligevel. I sidste weekend var jeg på vandretur. Her fortalte Anna, at rølliken efter hendes mening ikke kunne spises i år. Den var alt for bitter, den var allerede blevet for ”stor”. Selv synes jeg ikke, at skovmærkerne dufter helt så gennemtrængende, som de plejer… i avisen læste jeg så, at Claus Dalby og andre haveeksperter og entusiaster var enige om, at noget ville ske. De forudser, at vi vil se nye krydsninger mellem planter, fordi så meget pollen er tilgængelig på samme tid. Pollen, der normalt afløser hinanden. Det bliver spændende at se.
På mange måder har mit forår været præcist så bemærkelsesværdigt som naturens. I marts var jeg stadig rigtig godt på forkant med alle de projekter, jeg havde planlagt til forår, sommer og efterår. Masser af tid, så det ud til. Dengang. Så begyndte de frø, jeg såede sidste år at spire, og lige med et, er der bare rigtigt mange ting, der sker på samme tid. Selvom jeg synes, at jeg har spredt ”spiretiden”. Heldigvis elsker jeg at have travlt, og jeg nyder det hele i fulde drag. Hvert sekund, faktisk, for jeg gør mig virkelig umage med at ”fastholde” mig selv i nuet. Jeg får det hele med. Til gengæld får jeg desværre ikke skrevet meget om mine oplevelser og følelser. ”Det er prisen”, sagde Johan igår. Der er kun en lille hage, refleksion og evaluering af mine arrangementer mangler, så jeg må sætte min lid til, at den nøjsomme planlægning holder. At det er rigtige vej jeg går. Min mavefornemmelse giver mig ret, men nu er jeg jo også pære-dansk så et lille tvist af janteloven dukker af og til op og generer. Prikker lidt til min forfængelighed, for kunne jeg have gjort det bedre? Muligvis. Muligvis ikke –
Jeg har været værtinde ved et royalt arrangement. Og jeg har aldrig før været så nervøs for at komme til at sige noget dumt. Jeg har samarbejdet med en stjernekok om en urtetur og urtebrunch. Og jeg har aldrig haft så mange bolde i luften før, for jeg havde jo besluttet mig for en succes. Jeg skal afholde den første firmaevent for en personaleforening. Og aldrig har jeg været så bekymret for vejret, der ellers altid er min ven. Og alt sammen er så spændende, udfordrende og anderledes og kræver lidt mere indsats, lidt mere mod fra min side. Hjælp. Carina Hecksers bog om at turde ture, der udkommer til efteråret, burde hun have skrevet allerede sidste år, så jeg havde haft den at støtte mig til. Tudefjæs siger jeg til mig selv, og husker at mine skønne veninder altid siger, at jeg jo bare kan sige fra! Hvilket i den grad får mig op på hesten og videre. Jeg er bare en af de stærke kvinder, der udvikler sig og sine behov samtidig med at andre skriver og beskriver fænomenerne. Nu har jeg lært nogle af disse kvinder at kende, og de gør det eneste fornuftige, de siger, at jeg jo allerede kan det hele! Så sødt faktisk. Men det giver mig ikke mere ro. Jeg er der, hvor jeg er, fordi jeg tør gå efter mine drømme og visioner. Det ved jeg, men alligevel. Nu er jeg bare lidt bekymret for om jeg ender som en lille, grim, kedelig urtedronning, bare fordi jeg skal nå det hele på den halve tid, fordi alt går så stærkt, at jeg måske får sat blomst og frø for tidligt – for at blive i metaforen. På den anden side, så kan det jo kun være rigtigt spændende at finde ud af, hvad krydsningen så kan frembringe.

Leave a Response »

 

Jeg blev grounded – eller? Tuesday, Jan 15 2013

Lige nu hvor der bare sker så meget og hvor der skal gøres så mange ting, er det bare med at holde tungen lige i munden og fokusere på det, positive aspekt i hver opgave og oplevelse. Det er nemlig positivt, at vi får slebet gulvet i spisestuen i Nyer af. Det har vi ønsket os at få gjort længe, så det er jo fint, at det sker. På den anden side kunne de 3-4 dage, det kommer til at tage, bruges til noget andet. For vi har fri og solen skinner. Vi kunne tage til les Angles og stå på ski, vi kunne tage til Perpignan og slendre rundt og nyde det milde vejr – der er omkring 15 grader. I stedet har jeg hjulpet Johan med hammer og mejsel, så han kunne komme i gang med slibemaskinen. Det viste sig nemlig, at der lå en primer, et tykt lag nivelleringsbeton og så var linoleummet også klæbet på. Monsieur Buléon havde ikke forestillet sig, at det nogen sinde skulle af. Derom ingen tvivl. Men det skal blive flot. Det har vi besluttet. Og med al det støv, så får vi også mulighed for en hovedrengøring inden lakeringen i spisestuen, og mens lakken tørrer, også i diverse skabe/skuffer i resten af huset. Det er skønt, når der er gjort ordentligt rent. En af de ting, der halter en smule hernede. Når vi er her, er vi tilbøjelige til at ”glemme” krogene, fordi der er så meget andet at tage sig til. Faktisk lykkedes det mig at fordybe mig så meget i nuet og opgaven, mens jeg vaskede af, at det var en ren fornøjelse. Jeg slappede af, nød resultatet af anstrengelserne og gjorde en dyd af nødvendigheden.

På den anden side er jeg også meget lykkelig over, at vi er inviteret ud et par aftener, at der kommer venner på besøg et par gange (når gulvet er færdigt), og at der stadig er tid til et par dage på ski, så ikke hele ferien bliver praktisk arbejde. Så mange valg, tilvalg og fravalg har været oppe de sidste dage. For som altid gik det ikke helt lige så nemt og hurtigt, som Johan forudså. Jeg havde ellers forsøgt at presse ham for et sikkert estimat på tid. For jeg er en planlægger, og jeg bliver utålmodig og irriteret, når min planlægning ikke holder på grund af ting, jeg ikke har indflydelse på. Så jeg anlægger generelt et pessimistisk skøn, for ikke at skulle trækkes med dårligt humør. Og jeg reviderer løbende udviklingen. Men af en eller anden grund er min ellers så pessimistiske og fantastiske mand, optimist, når det gælder hastigheden af egen arbejdsindsats, så det er en udfordring.

Og udfordringen blev større for Johans iskiasnerve kunne ikke holde ud at ligge på knæ og sidde på hug i 2 dage i træk. Han kan dårligt komme ud af sengen, for slet ikke at tale om blot at gå. Hjælpsomme, søde mennesker har været forbi med muskelafslappende og smertelindrende medicin og det går nu på tredjedagen noget bedre. Men der står ikke skiløb på programmet endnu. Hvis vi er rigtigt heldige, så kommer vi måske af sted i overmorgen. Sidste dag og sidste chance i denne omgang. 

Jeg har overtaget gulvprojektet og fået lakeret flere gange. Det er blevet flot. Og det kan fortælle en skøn historie. Der er fordybninger over det hele, for ”la femme mechante”, som huset blev bygget til i begyndelsen af sidste århundrede brugte stok. Vi ved, at konen fik huset af biskoppen i Perpignan, hvor hun var husholderske indtil hun gik på pension. Den slags står i ejendommens papirer. Den gamle pépé Frijols har fortalt, at hun opfostrede forældreløse piger og Nicole Miran har fortalt om den gamle kones øgenavn. Når Nicole som barn var på besøg hos sin bedstemor, husker hun tydeligt angsten og konens hersen med ”sine” piger. Det er længe siden, og der er løbet meget vand forbi i Têt nedenfor terrassen. Men tilbage til mærkerne. Vi har gættet os til, hvor hendes stol stod, og vi kan næste se hendes ”rute” hen til vinduet for at se, hvad der skete udenfor. Der er også et par brændemærker efter kul, så kakkelovnen har stået samme sted, som da vi overtog. Meget naturligt måske, men alligevel sjovt at vide. Og så er der blevet strøget tøj langs væggen ud til trappen, for der er to brændemærker efter et gammeldags strygejern, og det ene er ret dybt og helt sort. Hendes forældreløse har garanteret fået ballade, hvis det altså er en af dem, der har ladet strygejernet stå på eller falde på gulvet. Se det kan blive til endnu en historie.

Det er første dag i det nye år nu. Og dagen er blevet helt anderledes end, hvad jeg havde forestillet mig. Det giver sig selv, med Johans ”bagben”. Men faktisk har det været meget fint, at der på den måde er valgt nogle ting fra. Når nu det ikke kan være anderledes. Og så kan Johan jo hverken rende langt, hurtigt eller sin egen vej. Så har haft ham helt for mig selv og lige i nærheden. Jeg er blevet vartet op med kaffe og chokolade i ”pauserne”. Helt fantastisk, også selvom jeg tror, det delvist skyldes dårlig samvittighed over ikke at kunne være med og ikke at kunne bevæge sig. Tåbeligt selvfølgelig. Men som sagt, det føles skønt. Og jeg skal ikke være et  skarn, ikke at nyde det til punkt og prikke.

Leave a Response »